23948sdkhjf

Envo Group kørt ud på et sidespor i Kliplev

Det bliver ikke Envo Group, der skal være primus motor, hverken opførelsen eller den efterfølgende drift af det kommende biogasanlæg i Kliplev i Sønderjylland.

Selskabet Sustainable Bio Solutions, som Envo Group indgik et samarbejde med sidste år, har valgt at entrere med Bigadan i stedet for.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Som annonceret sidste år har SBS overtaget hele projektet fra Envo Group i et set-up, hvor Envo er en ikke-kontrollerende minoritet med en mindre finansiel interesse i projektet. Envo er således ikke længere direkte involveret i udviklingen af projektet, men på baggrund af deres lange historie og erfaring på projektet har vi en aftale med dem om at yde strategisk rådgivning og støtte til projektet efter behov, siger projektleder Lars Byberg fra Sustainable Bio Solutions (SBS), som har overtaget Kliplevprojektet.

Bigadan kommer til at bygge anlægget i et nyt design, som adskiller sig fra det, som Envo havde planlagt. Lars Byberg forventer, at Bigadan også skal drive anlægget, men den aftale er ikke endeligt på plads endnu.

Administrerende direktør og medejer i Envo Group Bo Asmussen bekræfter over for JydskeVestkysten, at det ikke længere er hans virksomhed, der skal drive anlægget.

Han fortæller, at Envo Group har solgt rettighederne til projektet til SBS og at man i den forbindelse indgik en supportaftale.

- Vi supporterer stadig i det omfang, det er muligt, oplyser Bo Asmussen til Energy Supply.

Lars Byberg forventer at tage første spadestik til anlægget i efteråret 2019.

SBS er dannet i samarbejde mellem Hudson Sustainable Investments og Eurolinque.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094