23948sdkhjf

Norisol skal energieffektivisere 600 Coop-butikker

Coop har sat sig et ambitiøst klimamål: Vi vil spare 20 pct. på energien i 2020.

Som en del af den indsats har Coop indgået en aftale med Norisol om at reducere energiforbruget ved hjælp af teknisk isolering af varmeinstallationerne i butikkerne.

- Teknisk isolering er ofte den hurtigste vej til at opnå energibesparelser, da det ikke indebærer udskiftning men derimod optimering af den eksisterende installation. Tilbagebetalingstiden på energioptimering ved efterisolering er ofte under et år og er dermed noget alle virksomheder burde sætte i gang, siger adm. direktør i Norisol, Ole Sander, der skal stå for en samlet besparelse på 20 pct. for alle Coops butikker.

Coop råder allerede over mere end 60 butikker, der er blevet mere energieffektive, og over 600 andre butikker er på vej til at blive det.

- I Super Brugsen ønsker vi at kombinere ansvarlighed og købmandskab. Det gør vi meget konkret omkring vores energiforbrug, hvor vi målrettet og systematisk optimerer vores energiforbrug og finder nye måder at spare på energien på. Vi er glade for at kunne vise ministeren (Lars Christian Lilleholt, red.), at vi i Coop og Super Brugsen sætter klimaet højt på dagsordenen – og gør noget i praksis. Når vi er i mål i 2020, sparer vi, hvad der svarer til elforbruget i 25.000 hustande. Og vi er allerede godt på vej, siger Coops direktør for Super Brugsen Jesper K. Andersen.

Ministeren i Otterup
Norisol og Coop har i forbindelse med indsatsen inviteret energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt på besøg i Otterup, hvor byens Super Brugsen har fået sig en isoleringsoverhaling.

Han var på besøg i går.

- I Danmark er der stort fokus på energieffektivitet og vi har i EU et fælles ambitiøst mål for energieffektivitet på 20 procent i 2020 og 32,5 procent i 2030. Vi har udviklet en stor ekspertise i energieffektivitet, som har betydet, at vi har kunnet holde energiforbruget stort set uændret på trods af en betydelig vækst de seneste treårtier. Coops klimamål er ambitiøse og det er jo samtidig godt købmandsskab, at tage fat på energioptimeringer med så kort tilbagebetalingstid, sagde ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096