23948sdkhjf

Nej til solvarme i Egedal

Kommunalbestyrelsen i Egedal kommune har netop vendt tommelfingeren nedad til et 18.000 m2 stort solfangeranlæg hos Smørum Kraftvarme.
Planerne om et solvarmeanlæg er netop faldet til jorden efter, at først økonomiudvalget og dernæst kommunaludvalget har vendt tommelfingeren ned ad til projektet. Det var ellers planen, at 18.000 m2 solfangere skulle tilføre miljøvenlig varme til Smørum Kraftvarmes forbrugere, skriver Lokalavisen.

Placeringen er problemet
Anlægget skulle placeres nogle få hundrede meter fra Smørum Kraftvarmes hovedanlæg, men det var netop den placering, der blev projektets banemand.

- Når man vælger et areal til sit anlæg som er omfattet af den grønne kile, skal det jo give problemer og vanskeligheder, siger formand for planudvalget Ib Sørensen til avisen.

Han forklarer samtidig, at kommunens nej nok hænger sammen med, at man fra planudvalget side af var for tidligt ude.

- Vi havde ikke mulighed for at søge om at få området ud af den grønne kile, når vi ikke havde noget helt klart konkret projekt at sætte i stedet. Samtidig arbejder kommunen med en helt ny varmeforsyningsplan, og det er fornuftigt at se hele Egedals varmeforsyning i en helhed, forklarer han.

Tror ikke længere på projektet
Direktøren for Smørum Kraftvarme Leif Poulsen tror efter kommunens afslag ikke længere på muligheden for solvarme i Egedal.

- Og det er da tosset. Solfangere er helt CO2-frit, og Danmark skriger på ren energi. Alle siger ja til solenergi - bare ikke i lille Egedal, siger han.

Ib Sørensen deler ikke denne opfattelse. Han mener ikke, at døren til solvarme i Egedal Kommune er helt lukket i. Han understreger blot, at solvarmen skal inkorporeres med den eksisterende varmeforsyning, og at der er behov for at se hele kommunens varmeforsyning i én sammenhæng.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078