PSS Energi vinder udbud om spændingsoptimering
Til efteråret bliver spændingen i Viborg lidt lavere, her installerer PSS Energi nye spændingsoptimerende systemer i to af kommunens bygninger.
Komplet løsning til præcis verifikation af energibesparelse
Mange bygninger modtager en højere spænding, end der er behov for, til at drive de elektriske apparater. Den høje spænding medfører et øget energiforbrug, men ved at sænke spændingen er det muligt at reducere elforbruget.
Spændingen reguleres ved hjælp af et intelligent transformersystem, der installeres efter elmåleren, men før bygningens elektriske udstyr.
- Vi leverer en komplet løsning fra forundersøgelser, til installation og verifikation af energibesparelsen, fortæller Jørgen Nielsen, direktør for PSS Energi og tilføjer:
- Vores systemer produceres af det tyske firma Schuntermann Transformatoren GmbH, de leveres alle med en by-pass funktion, der gør det muligt for os at verificere energibesparelserne meget præcist. Det er vigtigt med ordentlig verifikation, hvis vores kunder ønsker at sælge deres energibesparelse.
Flere vil have spændingsoptimering
Og det er ikke blot i Viborg Kommune, man har valgt spændingsoptimering som energibesparende tiltag.
Tidligere på året vandt PSS Energi en 4 årige rammeaftale om spændingsoptimering i Aarhus Kommune.
- Flere og flere er ved at få øjnene op for spændingsoptimering som en metode til at opnå energibesparelser, siger Jørgen Nielsen og slutter:
- Det er en enkel løsning, der giver en mærkbar besparelse og som har en overskuelig tilbagebetalingstid.