23948sdkhjf

Padborg Fjernvarme indgår aftale om overskudsvarme med Arla

- Padborg fjernvarmes virksomhedsstrategi angående nye forsyningskilder er at afsøge ’lokale stedbundne potentialer’, hvorfor en virksomhed som Arla Foods med sine ambitiøse klimamål helt naturligt har vores opmærksomhed, siger Jan Riber Jakobsen, bestyrelsesformand hos Padborg fjernvarme.

Netop derfor har Padborg Fjernvarme indledt et strategisk samarbejde med Arla Foods i Kruså om udnyttelse af overskudsvarme.

- Målet med samarbejdet er en grøn dagsorden, hvor vi afsøger potentialerne ved at konvertere spildvarme til forbrugsvarme til glæde for borgere og virksomheder i lokalområdet, oplyser Padborg Fjernvarme i en meddelelse.

Padborg Fjernvarme har i en årrække indhentet kendskab og erfaringer igennem lignende samarbejdsaftaler med Padborg Transportcenter, hvorfor teknologien og teknikken er kendt.

Stort potentiale
Potentialet for overskudsvarme fra Arla i Kruså er stort.

Beregninger viser at mængden af overskudsvarme fra Arla vil kunne dække 25 procent af Padborg Fjernvarmes nuværende produktion.

Det er derfor indlysende at indgå en aftale om overskudsvarmen.

- Ellers ville det 28 grader varme vand bare ryge ud i Flensborg Fjord. Det er varme, der er lavet én gang, nu bruger vi den bare igen. Det er især mængden, den er voldsom. Det er derfor, vi synes, det er interessant. Arla bruger ikke en krone, men giver os lov til at tage varmen. Padborg Fjernvarme investerer i ledningsnettet og i noget teknik, som bliver en containerløsning, som kan flyttes efter behov, siger Jan Riber Jakobsen til Bov Bladet.

Den dyreste del af projektet bliver anlægget af en 3,5 kilometer lang ledning, som skal forbinde Arla med Padborg Fjernvarmes øvrige fjernvarmenet. Jan Riber Jakobsen anslår at det vil koste omkring 8 millioner kroner. 

Padborg Fjernvarme går nu i gang med en række forundersøgelser, hvorefter man tager fat på det endelige arbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078