23948sdkhjf

Dansk selskab indgår aftale om flydende havvind

Det danske energihandelshus Danske Commodities har indgået en 20-årig Power Purchase Agreement (PPA) med verdens første flydende havvindmøllepark, Hywind Scotland.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Aftalen er et led i den nye ejer Equinors planlagte overførsel af PPA-aktiviteter til Danske Commodities.

Danske Commodities vil som eneaftager overtage balancering og handel med Hywind Scotlands samlede volumen på 30 MW. 

- Aftalen med Hywind Scotland markerer et nyt kapitel for Danske Commodities. Ved at udvide vores langsigtede portefølje med en 20-årig PPA udbygger vi vores position på PPA-markedet, og vi støtter Equinors voksende portefølje af vedvarende energikilder, Siger Danske Commodities administrerende direktør Helle Østergaard Kristiansen.

Maksimere værdien af VE
PPA-aftalen med Hywind Scotland er blandt de forretningsaktiviteter, som Danske Commodities kommer til at tage sig af med henblik på at maksimere værdien af Equinors voksende produktion af vedvarende energi.

- Hywind Scotland er verdens første flydende havmøllepark, og vi ser frem til at samarbejde med Danske Commodities. Der er et stort potentiale i flydende havmølleparker, da næsten 80 pct. af havets ressourcepotentiale findes på dybt vand.
Og flydende havvind forventes fremadrettet at udgøre 10 pct. af markedet med mulighed for at forsyne 12 mio. husstande i 2030, siger Jens Økland, Equinor Senior Vice President, Business Development, New Energy Solutions.

Hywind Scotland ejes af Equinor (75%) og Masdar (25%). Havvindmølleparken, der ligger 30 km ud for den skotske kyst, leverer strøm til ca. 20.000 husstande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078