23948sdkhjf

Strategisk samarbejde etablerer biobrændselscenter i Frederikshavn

Frederikshavn Havn A/S, Vapo A/S, Dansk Energi Salg samt Shipping.dk er initiativtagere til etablering af et træpillecenter på Frederikshavn Havn.
Dermed bliver Frederikshavn Havn den primære forsyningshavn for biobrændsel i Nordjylland.

Det strategiske partnerskab omfatter fire partnere: Frederikshavn Havn A/S, Vapo A/S, Dansk Energi Salg samt Shipping.dk.

Adgang til voksende dansk marked
Det nye træpillecenter vil fungere som forsyningshavn til Nordjylland og samtidig give adgang til det voksende danske biobrændselsmarked samt Østersøområdet og de enorme mængder af biobrændsel, der transporteres ad søvejen fra Rusland, Findland og de baltiske lande.

- Vi har valgt Frederikshavn Havn på grund af havnens geografiske placering, som er perfekt i forhold til markedet og den forsyningssikkerhed, som et stærkt kystnært lager giver kunderne. Desuden ser vi meget positivt på havnens udvidelsesplaner, så man i fremtiden kan servicere endnu større skibe og få større laster til lavere søfragt, udtaler Ronnie Lange Kristensen, salgs- og markedschef Danmark, Vapo A/S.

Samtidig glæder Karsten Sørensen, indehaver af Dansk Energi Salg, sig over samarbejdet, der vil sikre en bedre forsyningssikkerhed samt ensartet kvalitet for virksomheden.

En god start i et nyt segment
Parterne forventer at indvie det nye træpillecenter i løbet af efteråret 2011. Det opføres på Pier 5 og i de eksisterende haller på Sandholmen. Hos Frederikshavn Havn ser man på samarbejdet med stor optimisme.

- Efter mange måneders forarbejde er vi meget glade for, at det strategiske samarbejde nu er en realitet. Med Vapo A/S, Dansk Energi Salg og Shipping.dk som nogle af de store erfarne aktører på området, har Frederikshavn Havn de bedste kort på hånden til en god start indenfor biobrændsel, som er et nyt kundesegment for os, fortæller viceadm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127