23948sdkhjf

Rapport: Status på kernekraft

Atomkraftulykken i Japan har haft betydning for atomkraft-beslutninger i få lande. Der spores dog ingen afgørende ændringer i udbygningen af atomkraft på verdens plan, konkluderer ny rapport.
Risø DTU har lavet sin ottende rapport i serien: ’Kernekraft og Nuklear Sikkerhed’, som giver et globalt overblik over kernekraft med fokus på sikkerhed og beredskab.

Dette års rapport er en smule forsinket på grund af ulykken i Fukushima, der også har fået omtale i rapporten, som ellers kun dækker året 2010.

Efter Fukushima
Ulykken i Japan er stadig i gang, og myndighederne regner ikke med, at der er fuld kontrol med værket før januar 2012. Den endelige analyse af hele ulykken endnu ikke kan laves, men ikke desto mindre har ulykken fået konsekvenser i enkelte lande.

- Det er endnu for tidligt at give et samlet billede af ulykkens årsag og konsekvenser, da alting først skal gennemanalyseres. Men ulykken har allerede haft den konsekvens, at Tyskland hurtigt efter ’vendte på en tallerken’, og besluttede at afvikle kernekraft helt; Schweiz har sat udbygningen af kernekraft i bero og i Italien blev det ved en i forvejen planlagt folkeafstemning besluttet at sige helt nej til kernekraft, siger Bent Lauritzen og fortsætter:

- Udover de tre nævnte lande er der dog ikke tegn på afgørende ændringer i energiplanlægningen og udbygningen af kernekraft på verdensplan, understreger Bent Lauritzen.

I de sidste par år har det ellers set ud til at kernekraften er ved at få en renæssance som et bæredygtigt alternativ til kulkraftværker, hvor lande i Asien og især Kina har sat gang i mange byggerier. I alt er 27 værker under opførelse i Kina ud af 64 på verdensplan.

Stresstest af reaktorer i 2011
En direkte konsekvens af ulykken i Japan er, at man har besluttet i EU, at der skal laves en stress-test på samtlige kernekraftværker i 2011. Her skal der ikke ses på sandsynligheden for, at der sker en lignende ulykke, men kun på hvordan reaktorerne vil klare sig, hvis der er et totalt svigt af strøm og køling.

- Det er altså mere en test af beredskabet som: ’Hvorfra og hvor hurtigt kan der skaffes alternativ strøm og køling?, uddyber Bent Lauritzen.

Rapporten tegner på en kort og overskuelig måde et billede af den internationale udvikling med særlig vægt på de sikkerhedsmæssige forhold og det nukleare beredskab. Den henvender sig til myndigheder, medier og offentligheden generelt.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094