23948sdkhjf

Force fordobler kapaciteten på højtrykskalibrering af gasmålere

Siden åbningen af højtrykskalibreringsloopen i Vejen i 2015 har Force Technology oplevet en stigende efterspørgsel fra alle dele af verden efter kalibrering af store naturgasflowmålere ved højt tryk og stabilt flow.

Specifikationer - Eksisterende loop

Kalibreringstryk: 0-65 bar

Flow: 10-32.000 m(41.000 m3/h ved lavt tryk)

Strømstyrke: 2000 kW

Målerstørrelser: 4" - 30"

 Maksimum N flow: /t3 2,5 mio. Normal m     

Derfor opfører Force Technology en ny Mega loop til kalibrering af gasflowmålere.

- Med konstruktionen af den nye Mega loop er målet at øge kapaciteten for kalibreringer ved højt tryk, og sikre at gasflowmålere og -systemer i alle størrelser fremover kan blive kalibreret i Danmark. Ved at investere i Mega loopen, kan vi tilbyde en one-stop-shop løsning for gasflowkalibrering til en endnu større international kundebase, siger Jesper Busk, Vice President for Gas Flow hos Force Technology i en pressemeddelelse.

Eksisterende kalibreringsteknologi forstørret
Eftersom de gasflowmålere og -spoler, der anvendes på markedet, bliver større og større med årene, bliver kravene til kalibreringsfaciliteter ligeledes større.

Specifikationer - Mega Loop

Kalibreringstryk: 0-65 bar

Flow: 
Face 1 (40-50.000 m3/h)
Face 2 stigning til 65.000 m3/h
Face 3 stigning til 85.000 m3/h

Strømstyrke: 5000 kW

Målerstørrelser: 12" – 56"

Maksimum N flow: Face 1: 4 Mill Nm3/h

Det nye anlæg vil være to til tre gange større end den eksisterende loop i Vejen, når man ser på længden, målersektionen, målerstørrelser og det maksimale flow. Mega loopen vil være baseret på den samme teknologi og teknik og blive bygget som en lukket loop med lavt tryktab, der kører med stabilt flow og tryk hele året rundt.

Anlæggets proportioner vil åbne op for nye muligheder for kalibrering af lange målersystemer med to målere i serier, som har været meget efterspurgt af slutbrugere i upstream- og downstream sektorerne i mange år.

Færdig i 2021
Mega loopen vil blive designet og bygget af holdet bag den lukkede loop hos Force Technology.

- Teamet har stor erfaring og viden fra ingeniørarbejdet og konstruktion af de eksisterende kalibreringsfaciliteter, som kan anvendes ved konstruktionen af Mega loopen, oplyser Force Technology.

Mega loopen er det 12. anlæg, der er konstrueret af gasflowteamet i Vejen.

Mega loopens første kalibreringer forventes udført i begyndelsen af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103