23948sdkhjf

Nyt om navne: Biogasbranchen får ny kommunikationschef

Biogasbranchen har ansat journalist Poul Erik Pedersen, 50 år, i den nyoprettede stilling som kommunikationschef. Han har i mere end 20 år arbejdet alsidigt med kommunikation og været tæt på udviklingen af den danske biogassektor.

Biogasbranchen har haft vokseværk de seneste år. Fra 2020 dækker danske biogasanlæg mere end 25 pct. af det danske gasforbrug.

- Biogas kan erstatte fossile brændstoffer og bidrage til en mere klimavenlig fødevareproduktion, og med den nye regerings ambitiøse klimamål får samfundet behov for at udnytte biogassens potentiale. Det kræver en massiv kommunikationsindsats at trænge igennem, og jeg er overbevist om, at vi har ansat den rette mand til opgaven, siger biogasbranchens direktør, Frank Rosager.

Poul Erik Pedersen har i en årrække drevet sit eget PR-bureau med speciale inden for klima, energi, miljø og grøn transport – ofte med biogas som omdrejningspunkt.

- Jeg tror ikke, det står klart for danskerne, hvor meget biogassen egentlig kan understøtte den grønne omstilling inden for både energi og fødevareproduktion. Men det kan jeg gøre noget ved. Biogasbranchen rummer et væld af gode historier, og jeg glæder mig usigeligt til at komme i gang med at fortælle dem, siger Poul Erik Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078