23948sdkhjf

Fremtidens strategi for bioraffinering udvikles af REnew Europe

Eksperter, ministre, politikere og virksomhedsledere samles netop nu i Tivoli Kongres Center for at diskutere, hvordan Danmark opnår en international styrkeposition inden for bioraffinering. De 60 deltagere er inviteret til strategicamp af REnew Europe.
Verdens befolkning ventes at vokse med omkring tre miliarder mennesker i løbet af de kommende 40 år. Behovet for at producere fødevarer og energi vil derfor stige markant og vil stå som en helt central udfordring i fremtidens samfund. På campen for Biorefining arbejdes der med, hvordan Danmark kan udnytte sine styrkepositioner inden for bioraffinering til at skabe løsninger til fremtidens øgede behov for mad og ressourcer.

- Målet med campen er at vise, at en dansk satsning på bioraffinering vil sikre vækst og arbejdspladser i Danmark i fremtiden, siger Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy, som også deltager i den store strategi-camp.

På campen skal de 60 deltagere formulere en overordnet strategi for dansk bioraffinering og udvikle et fælles roapmap, der viser vej til målet og de nødvendige aktioner og milepæle undervejs.

Deltagerne får hjælp fra blandt andet Klima- og energiminister Lykke Friis, Fødevareminister, Henrik Høegh, CEO for Danfoss Jørgen Mads Clausen og Jørgen Henningsen fra Klimakommissionen.

De er både klar med sparring og kommentarer på strategien, som udvikles under den intensive camp.

- Det samlede resultat for campen skal indgå i en samlet dansk vækststrategi, som viser de bæredygtige løsninger, der skal være til at sikre beskæftigelse for teknologiske og videnstunge arbejdspladser i Danmark, siger Anders Eldrup.

Om REnew Europe
REnew Europe er et konsortium bestående af aktører med aktiviteter inden for bioraffinering, der alle har en vision om et samfund, hvor energi og materialer produceres fra vedvarende ressourcer herunder plantebiomasse.

Konsortiet består af Dong Energy, Novozymes, Landbrug og Fødevarer, Kalundborg Kommune, Amagerforbrændingen og Haldor Topsøe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156