23948sdkhjf

Usikkerhed om SCF Technologies’ eksistens

2011 bliver et skæbneår for SCF Technologies, der i øjeblikket tager bestik af markedet med henblik på de fremadrettede aktiviteter.
SCF Technologies’ fortsatte eksistens er i øjeblikket usikker.

Det fremgår af selskabets halvårsrapport for 2011, som afslører en omsætning, der beløber sig til et rundt nul.

Det skyldes, at SCF Technologies i januar solgte selskabets kerneteknologi CatLiq for måneden efter at afhænde sin halvpart i Photocat A/S. Allerede i november blev firmaets ansatte afskediget .

Forventer afklaring i 3. kvartal
Tilbage står administrerende direktør Ulrik Jensen, som sammen med bestyrelsen prøver at udstikke en fremtidig kurs.

- Direktion og bestyrelse i SCF har i perioden arbejdet med forskellige muligheder i relation til selskabets fremadrettede aktiviteter, herunder en nyttiggørelse af de resterende aktiver og videreførelse af selskabet med nye aktiviteter, med henblik på at opnå den bedst mulige løsning for SCFs aktionærer. Der har i andet kvartal været drøftelser med en række konkrete virksomheder og det forventes, at der kan indgås en aftale i 3. kvartal 2011, står der i halvårsrapporten.

Løsning eller lukning
Skulle det ikke lykkes at finde nye aktiviteter, SCF kan kaste sig over, er en afvikling af firmaet den mest realistiske udgang.

- Såfremt det ikke lykkes SCF inden udgangen af 2011 at indgå aftale om nyttiggørelse af de resterende aktiver og/eller videreførelse af selskabet med nye aktiviteter, kan der være en risiko for at selskabet i løbet af første kvartal 2012 vil blive afviklet, hvorefter aktierne i SCF ingen værdi vil have, fastslår firmaet selv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078