23948sdkhjf

Ny forskning: Eksisterende elmålere stabiliserer elnettet

Mohammed Seifu Kemal har udviklet en metode, der ved brug af de eksisterende elmålere kan hjælpe elselskaberne med at sikre en sikker og stabil elforsyning i fremtiden.

Antallet af solcelleanlæg, vindmøller og andre alternative energiformer i Danmark er nemlig mangedoblet de seneste år, og selvom grøn energi er en god ting, giver det udfordringer for elnettet, når kunderne bliver ’prosumere’ – og produktionen oven i købet varierer efter vejr og vind.

- Det kræver en nøjagtig overvågning af elnettet at få tingene til at fungere. For eksempel bliver fejl på nettet i dag opdaget og diagnosticeret på baggrund af kunder, der ringer ind. Netudbyderne mangler den nødvendige teknologi til at indsamle de data, der skal til for at sikre, at nettet lever op til det, der kræves af det, forklarer Mohammed Seifu Kemal, som netop har fået sin ph.d.-grad fra Aalborg Universitet (AAU) i en pressemeddelelse. 

Mohammed Seifu Kemal har udviklet metoden som en del af det danske projekt RemoteGRID, der er et samarbejde mellem Kamstrup, Thy-Mors Energi og Aalborg Universitet samt det europæiske energiprojekt Net2DG.

Indsamling af data
Stort set alle husstande i Danmark er udstyret med en online elmåler – et såkaldt smart meter. To til fire gange i døgnet sender måleren en besked til elselskabet med en opdatering af husstandens forbrug. Målerne bliver hovedsagelig brugt til at indsamle data, der skal udregne forbrug til fakturering, men ved at anvende dem på en ny måde kan de potentielt bruges til at indsamle vigtige data til at overvåge elnettet.

Tanken bag RemoteGRID er, at man skal bruge de eksisterende målere til at give et langt mere nøjagtigt billede – ikke kun af kundernes forbrug, men også med informationer, der kan bruges til overvågning som for eksempel spændingsmåling.

-  Målerne bruger lige nu kun en meget lille båndbredde til at sende begrænset information tilbage – det bliver stort set kun brugt til fakturering. Hvis man bare skruede op for datatransmissionerne og gjorde dem tilgængelige i real-time, ville det imidlertid overbelaste målernes netværk. I stedet har vi arbejdet med at udvikle et system, der kan kvantificere kvaliteten af målingerne, så vi kun bruger dem, der er mest interessante, og ikke kommer til at overbelaste nettet med data fra smartmetrene, forklarer Mohammed Seifu Kemal.

Det rette filter
Forsyningsselskabet Thy-Mors Energi har omkring 45.000 tilknyttede husstande på deres net, men det er ikke målinger fra alle smart-metrene, der er lige interessante, når forsyningssikkerheden skal overvåges.

- Det, vi gjorde, var at se på, hvilke husstande der oplevede de største udsving i energistrømmen. Det vil typisk være dem, der ligger placeret helt tæt på fx vindmøller eller solcelleparker – eller dem, der ligger længst væk i forsyningskæden i forhold til energiforsyningen. Det er der, de store udsving som regel sker først, siger Mohammed  Seifu Kemal og tilføjer: 

- Alle de gennemsnitlige, normale husholdninger midt i forsyningsnettet med regelmæssige forbrug, er ikke så interessante, når vi ser på energiovervågning. Men hvis du lader din elbil op derhjemme, varmer huset op med en varmepumpe eller måske selv har solceller på taget, vil der være meget større udsving i dit elforbrug, og det er vigtigt for elselskaberne at vide, så de kan sikre et stabilt energiflow. Med vores nye system kan man nøjes med at bruge data fra de interessante husholdninger og si de andre fra, siger han.

Det nye system kan således hjælpe forsyningsselskaber til at løse problemer på nettet hurtigere og øge kundetilfredsheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891