23948sdkhjf

Affaldplus efter politianmeldelse: Må bero på en misforståelse

Byrådmedlem i Faxe Kommune Steen Petersen fra DF har politianmeldt selskabet AffaldPlus for at overtræde slambekendtgørelsen.

Det skriver Dagbladet Ringsted.

- Der kan muligvis være flere ansvarlige bag overtrædelserne, men det håber jeg, at jeres efterforskning vil afdække. AffaldPlus, som er affaldsproducent, bekræfter at være bevidst om overtrædelsen i et notat af 13. maj 2019 vedrørende bioposer til madaffald ved at meddele i notatet, at ' pulpen' (affaldet) ikke opvarmes til 50-60 grader Celsius i de biogasanlæg, som Affald-Plus leverer pulpen til, og de erkender herved, at de er klar over, at deres affaldsprodukt ikke lever op til slambekendtgørelsens krav om hygiejnisering ved opvarmning til 70 grader Celsius i 60 minutter , skriver Steen Petersen i politianmeldelsen.

Kort og godt drejer det sig om det bioaffald, som alle husstande i Faxe Kommune lige nu lægger i særlige bioposer.

Men der er ikke nogen ko på isen, lyder det fra AffaldPlus.

- Vi er blevet politianmeldt for ikke at hygiejnisere det her bioaffald. Men hygiejniseringen foregår på biogasanlægget, så det har vi ikke noget med at gøre, fortæller kommunikationschef Niels Damgaard fra AffaldPlus.

Han slår over for Energy Supply fast, at al pulp fra AffaldPlus hygiejniseres ved 70 grader på de biogasanlæg, selskabet leverer ind til. Han forventer derfor ikke, at der kommer til at ske yderligere i sagen.

- Det hele må bero på en misforståelse af et notat, som vi har sendt til Faxe Kommune. Jeg regner ikke med at politiet tager yderligere tiltag, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089