23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme: Nej tak til eltvang i fjernvarmen

- Vindmølleforeningen, Wind Denmark, misbruger i dag en ulykkelig situation i Esbjerg til at foreslå, at de danske fjernvarmeværker fremover skal tvinges til at bruge mere grøn el i opvarmningen.

Dansk Fjernvarme stiller sig uforstående overfor vindmølleproducenternes ønske om nye tvangsløsninger.

Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Dansk Fjernvarme er enig i, at der skal bruges mere el og fjernvarmeselskaberne forventes da også at mangedoble brugen af el i opvarmningen frem mod 2030.  

- Der hvor kæden hopper af, er når vindmølleproducenterne ønsker at lovgive om, hvilken teknologi eller hvilket brændsel selvstændige fjernvarmeselskaber og deres forbrugere skal anvende. Heller ikke i Esbjerg er der brug for mere tvang eller mere lovgivning der er brug for mere tid, skriver Dansk Fjernvarme.

Læs om Wind Denmarks forslag her

Lugter langt væk
Mange års binding til naturgassen og forsøg på at forudsige både el- og gaspriser har hver gang vist sig at slå fejl. Fjernvarmeselskaberne skal bruge el, når den er grøn, når den er billig, og når der er nok af den. 

- Det lugter langt væk af gammeldags planøkonomi fra en vindmølleindustri der i mange år har nydt godt af subsidier og nu vil have tvangsafsætning af deres produkt. Det er helt legitimt at vindmølleindustrien gerne vil markedsføre deres produkter men de skal ikke tage fjernvarmeforbrugerne som gidsler, lyder det fra vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

Fjernvarmeselskaberne skal levere høj forsyningssikkerhed, billige priser og grønne løsninger der bidrager til et intelligent og fleksibelt energisystem.

- Det gør man ikke ved at blive tvangsbundet endnu ét brændsel, der begrænser dem i at vælge den billigste og grønneste løsning for forbrugerne, siger vicedirektøren.

- Den grønne omstilling og fjernvarmesektoren har ikke brug for endnu en forældet binding til ét brændsel, med stor risiko for forsyningssikkerheden.En ny tvangsbinding, ikke alene til et bestemt brændsel men også til én bestemt teknologi vil risikere at blive ekstremt omkostningsfuldt og politikerne må derudover tillige påtage sig en kæmpe økonomisk risiko – vil vindmølleindustrien påtage sig den risiko? Fjernvarmesektoren vil ikke, siger Kim Behnke.

Den danske fjernvarmesektor, der i dag bruger lige over 1 % af Danmarks elforbrug ventes i 2030 at stå for mere end 8 % af hele Danmarks elforbrug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11