Et dansk anlæg ville skulle bestå af en steam generator, som denne i Indien. Den har kørt i 10 år uden lækager. Foto: Aalborg CSP

Af Maria Berg Badstue Pedersen 12. september 2019 20:00

- Et potentiale af en anden verden.

Sådan betegner divisionsdirektør Peter Badstue Jensen den teknologi, som Aalborg CSP i øjeblikket arbejder på at introducere på det danske marked.

Teknologien er langt fra ny. Den er hentet fra CSP-verdenen og er baseret på Molten Salt Storage. I Kina er der flere store anlæg baseret på flydende salt. Men herhjemme har vi ikke rigtigt haft mod på det – indtil nu.

Selvom det er jomfruelig jord, Peter Badstue Jensen betræder – i hvert tilfælde i Danmark – skorter det ikke på ambitionerne.

- Danmark vil være nummer et til vind, nummer et til fjernvarme og nummer et til grøn omstilling. Nu kan vi blive nummer et i energilagring, siger Peter Badstue Jensen og tilføjer:

- Teknologien er der. Nu skal vi lave en ny model – Den danske model for energilagring.

Stabilt og konstant
Både for Aalborg CSP og resten af den danske energisektor handler det om at få lagret al den grønne energi, der produceres, når vinden blæser – og som vinden blæser.

Hr. og fru Nielsen kan købe et lille batteri, som supplement til solcelleanlægget på taget og landets elbiler skal køre rundt som små mobile batterier.

Men det forslår bare som en skrædder i helvede.

- Vi kan ikke nå at bruge al den energi, der produceres, når vinden blæser. Og nogle gange blæser det ikke, og så er det vi har behov for lagring i stor skala. Nettet og energiforsyningen er alt for sårbar, hvis ikke vi har noget stabilt og konstant at trække på, siger Peter Badstue Jensen, der med saltlageret vil bibeholde den stabilitet og dermed sikre den forsyningssikkerhed de kulfyrede kraftværker har stået for tidligere – og som de biomassefyrede står for i dag.

- De fluktuerende energikilder skal kunne kontrolleres for at bevare stabiliteten og forsyningssikkerheden på elnettet, påpeger han.

565 grader flydende salt
Det, som skal bringe Danmark helt i front, når det kommer til energilagring, er kort og godt flydende salt.

Et saltlager – hvor vindenergien kan lagres, når det blæser meget, og udbuddet er større end efterspørgslen, og elpriserne dermed lave – hvor fra strømmen igen kan frigives, når vinden løjer af, og prisen på el bliver højere.

Et saltlager er et komplekst anlæg, hvor hovedkomponenterne er et salttanksystem, en elvarmer og en steam-generator.

Det fungerer kort og godt ved, at energien fra vindmøllerne optages gennem elvarmeren og anvendes til at opvarme den smeltede salt til 565˚C, hvor efter salten lagres i tanksystemet. Her opbevares energien, indtil vinden aftager og efterspørgslen på elektricitet stiger. Når det sker, pumpes den varme salt til steam-generatoren, hvor den varme salt veksler en vandkreds til damp, der kan drive en dampturbine til el-og fjernvarmeproduktion.

Den store force ved teknologiernes sammensætning er, at der kan opnås høje driftstryk og temperaturer, som sikrer højkvalitetsdamp til højeffektiv turbinedrift.

- Det fungerer som et stort batteri, som man kan lade op og aflade, som der er behov for, forklarer Peter Badstue Jensen.

Ikke nok med at anlægget kan lagre strøm og hive strøm ud igen, så kan den varme, der er tilbage i anlægget, når strømmen er hevet ud af det, sendes ud i fjernvarmenettet.

Når salten er afkølet, sendes den tilbage til en anden tank i tanksystemet - og her ligger den, indtil det blæser, og den igen kan og skal varmes op.

Saltlageret kan lagre energien i dage, uger eller måneder, indtil man har behov for den.

Spin-off
Aalborg CSP sidder altså med løsningen på energi-lagringsudfordringen i hånden. Der skal lagres, produceres el og varme, men anlægget kan meget mere end det.

- Hvis man ikke kun holder sig til forsyningssektoren, så kunne et spin-off være brintfremstilling. De høje temperaturer kan udnyttes til brintproduktion, som senere kan omdannes til flydende brændsel, og derved bidrage til at sikre den grønne omstilling af transportsektoren, forklarer Peter Badstue Jensen, der også har carbon-capture i tankerne;

- Kan vi indfange CO2 fra eksempelvis Aalborg Portland kan vi blande det med brint og lave methanol, som også kan anvendes i brændselsceller i transportsektoren.

Saltstænger
Umiddelbart lyder det forholdsvist nemt at anlægge et saltlager, som det Peter Badstue Jensen advokerer for. Men der er dog et lille aber dabei – et par udfordringer om man vil.

- Lagrer man energien for længe, vil man tabe lidt undervejs, fortæller Peter Badstue Jensen og tilføjer:

- Det er afgørende, at den anvendte teknologi sikrer, at salten i tankene aldrig kommer under 250 grader. Så stivner det i rørene og bliver til saltstænger – men det har vi også styr på, siger Peter Badstue Jensen .

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.