Saltteknologiens holdeplads: Aalborg, Esbjerg og Odense
Af I Danmark har vi tre kulfyrede kraftværker tilbage. I Aalborg, Esbjerg og Odense.
CO2-udledningen fra de tre værker er til at tage at føle på.
- Hvis vi lukker de tre kulværker, kan vi spare 4,6 millioner ton CO2, hvilket modsvarer at fjerne 1,9 millioner biler fra vejene, siger Peter Badstue Jensen, divisionsdirektør hos Aalborg CSP.
Danmark ser altså ind i en kæmpe CO2-reduktion over de kommende år, når Esbjergværket lukker med udgangen af 2022, når Aalborg har fået udfaset kullene i 2028, og Fynsværket bliver kulfrit i 2025.
Udfasning af kul giver muligheder
Det er netop udfasningen af kullene Peter Badstue Jensen og Aalborg CSP ser som løsningen og saltteknologiens holdeplads.
Han har også allerede projekter på tegnebrættet, designet til netop de tre danske kulværker, der står foran nedlukning.
Forsyningselskabet i den nordjyske hovedstad, Nordjyllandsværket er allerede godt i gang med at køre alternativer til kullene i stilling. Blandt andet skal geotermi og sol udgøre en del af det fremtidige energimiks.
En del af Nordjyllandsværkets store areal og bygninger er dog afsat til demonstrations-sites. Og så er vi tilbage ved løsningens holdeplads.
- De kan skrotte alle kullene. Vores anlæg fylder ikke så meget og tanksystemet til salt kan etableres i betontanke under jorden, forklarer Peter Badstue Jensen.
Velvilje og mod
Peter Badstue Jensen og Aalborg CSP er allerede i dialog med kulværkerne, men det kræver en vis velvilje og en god portion mod at prøve saltteknologien af.
Ifølge Peter Badstue Jensen vil teknologien kunne implementeres som direkte erstatning for de eksisterende kulfyrede kraftværkskedler, hvorved man kan udnytte tilbageværende levetid af eksisterende hovedkomponenter.
- Dette inkluderer blandt andet turbiner, transformere, vandbehandling og fjernvarmesystemer, hvilket afspejler sig direkte i rentabiliteten, siger Peter Badstue Jensen.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
