23948sdkhjf

Snart skal forsyningsselskaberne selv kunne inddrive gæld

Et nyt lovforslag, der netop er sendt i høring, åbner op for at landets forsyningsselskaber kan fravælge Gældsstyrelsen og selv inddrive tilgodehavender hos kunderne.

Det skriver Finans.

Danskernes gæld til det offenlige nærmer sig 120 milliarder kroner og lovforslaget skal være med til at bringe den offentlige gældsinddrivelse på ret køl. 

Det betyder blandt andet at forsyningsselskaberne selv må inddrive gælden.

Lovforslaget giver også forsyningsselskaberne mulighed for at anvende private inkassofirmaer – og at lægge udgiften hertil oveni skyldnerens gæld.

Hos Danva modtager man nyheden om lovforslaget med glæde.

- Vi har i flere år oplevet, at Skat ikke har kunnet løfte opgaven med at inddrive restancer for ubetalte vandregninger. Jeg vil derfor gerne rose partierne på Christiansborg, der har hørt vores forslag til en løsning af problemet, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, hvis medlemmer har 150 millioner kroner i ubetalte regninger til gode hos kunderne.

Forslaget er endnu ikke fremsat i Folketinget, men politikerne diskuterer allerede om samme metode kan anvendes hos offentlige instanser, eksempelvis hos kommunerne.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094