23948sdkhjf

El-færgen Ellen må fortsat blive i havn

Ærøfærgernes nye el-færge Ellen vil også være ude af drift på Søby - Fynshav-ruten onsdag, oplyser rederiets direktør Keld Markmann Møller til Energy Supplys søstermedie Søfart tirsdag eftermiddag.

Ellen har ligget i havn i Søby siden søndag middag på grund af tekniske fejl. Det er dog ikke den samme tekniske fejl, der holder færgen ude af drift

- Lige nu er problemet, at kontrolsystemet lukker begge maskinrum ned ved en fejlalarm. Da maskinrummene er identiske og fuldstændigt adskilte, så må systemet kun lukke det ene ned. Det problem opstod i går eftermiddag, hvor vi havde fået problemet fra i søndags løst, fortæller Keld Markmann og tilføjer:

- Vores problem i søndags viste sig reelt ikke at være en egentlig teknisk fejl, men mere en fejlbetjening fra vores side af systemet. Samtidigt har vi i de her dage også folk fra Leclanché (batterileverandøren, Red.) om bord. Noget, der var planlagt på forhånd, da vi skal have skiftet nogle strenge i batteripakken, forklarer Keld Markmann Møller.

Ellen blev indsat som verdens hidtil kraftigste 100 pct. el-drevne færge, målt på aktionsradius, 15. august. I første omgang i en begrænset fartplan på ruten mellem Søby og Fynshav, som i den kommende tid dog skal trappes op i takt med indkøringen af færgen - og ikke mindst efter udskiftning af fejlbehæftede celler i batteriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093