23948sdkhjf

Skyder trecifret millionbeløb i to jyske solparker

Det danske investeringsselskab Nordic Solar Energy drømmer om danske solprojekter og har smidt et trecifret millionbeløb i etableringen af to solparker i Jylland.

Det skriver Berlingske på baggrund af en pressemeddelelse fra Nordic Solar Energy.

Investeringsselskabet har siden etableringen i 2010 mest gjort sig i udenlandske energiprojekter, men nu skal der satses i Danmark. 

- Vi er utroligt glade for vores første danske investering. Det er jo vores hjemsted og her, vores investorer kommer fra. Samtidig glæder vi os over, at vi kan bidrage mere konkret til den grønne omstilling i Danmark. Det er først nu, det er muligt at give vores investorer et fornuftigt afkast på dansk solenergi, siger administrerende direktør i Nordic Solar Energy Nikolaj Holtet Hoff i en pressemeddelelse.

De to anlæg skal ligge henholdsvis ved Holstebro og Sønderborg og skal sammenlagt levere strøm svarende til 7200 husstandes årlige elforbrug.

Investeringen er støttet af Danmarks Grønne Investeringsfond.

Kilde: https://www.berlingske.dk/virksomheder/d...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068