23948sdkhjf

Verdo får ny administrerende direktør

47-årige Jakob Flyvbjerg Christensen bliver administrerende direktør for Verdo. Han forventes at tiltræde ved årsskiftet.

Jakob Flyvbjerg Christensen vender tilbage til fødebyen Randers efter seks år hos Aarhus Havn og en lang karriere hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han har haft flere roller - herunder hos APM Terminals i Holland og APM Terminals i Aarhus, hvor han var administrerende direktør.

Det oplyser Verdo i en pressemeddelelse.

Verdo har hen over sommeren søgt efter en ny administrerende direktør, og valget faldt på Jakob Flyvbjerg Christensen, fordi han har stor international erfaring og erfaring med at arbejde i kommercielle virksomheder, der samtidig er politisk regulerede. 

- Det har været et stærkt felt af ansøgere, og vi har givet os selv den nødvendige tid til at finde den rette kandidat. Jakob Flyvbjerg Christensen er en moderne leder, som er medievant, kan håndtere konfliktfyldte områder og drive forandring. Jeg er overbevist om, at han har profilen til at få Verdo tilbage på ret kurs og udvikle forretningen yderligere herhjemme og i udlandet i tråd med vores strategi, siger bestyrelsesformand i Verdo, Torben Høeg Bonde og tilføjer:

- Jakob Flyvbjerg Christensen har haft en flot karrierevej med flere lederroller hos en af landets største koncerner, så han kan udvikle Verdo's kommercielle forretning, men lige så vigtigt for Verdo har han erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem kommercielle og regulerede områder. Det har været et væsentligt plus for bestyrelsen, fordi han skal være med til definere vores vej fremad på dette område.

Aldrig i tvivl
Siden 2014 har Jakob Flyvbjerg Christensen været administrerende direktør for Aarhus Havn.

Men han var ikke i tvivl om, at han ville sige ja til jobbet hos Verdo.

- Jeg har haft en fantastisk tid hos Aarhus Havn, men min interessere for jobbet hos Verdo blev skærpet, da vi for alvor kom i dialog. Jeg vil være med til at genskabe tilliden, troværdigheden og roen omkring Verdo hos alle interessenter, så medarbejderne og borgerne med stolthed kan spejle sig i en af områdets største virksomheder. Verdo er som Aarhus Havn en kommerciel, men politisk reguleret virksomhed, og diversiteten mellem det regulerede og de mere kommercielle
områder er et udfordrende, men spændende område at arbejde i, siger Jakob Flyvbjerg Christensen og fortsætter:

- Verdo og forsyningsbranchen er under hastig forandring, og jeg brænder for at sikre vækst, en sund økonomi samt grønne og digitale løsninger, som skaber en ledende og robust koncern for fremtiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078