23948sdkhjf

Ny dato: Nedlukning af Esbjergværket kan rykkes med et halvt år

Energistyrelsen har justeret slutdatoen for det kulfyrede Esbjergværket.

Af et revideret høringsudkast som Energy Supply har fået tilsendt fremgår det at

- Energistyrelsen meddeler Ørsted tilladelse til, at Esbjergværkets blok 3 (ESV3) tages permanent ud af drift. Dette kan dog først ske den 1. juli 2023. Blokken skal indtil da bidrage til sikring af varme-forsyningssikkerheden i Esbjerg-Varde-Nordby fjernvarmeområde.

Det fremgår ligeledes af samme høringsudkast, at det tilhørende varmelager samt Ørsteds elkedel ikke må tages ud af drift før tidligst 31/12 2024, og at Ørsted i perioden skal stille de nævnte anlægsdele til rådighed under hensyntagen til varmeforsyningslovens prisbestemmelser.

Ønsket fra Ørsteds side var at lukke ned for driften på ESV3 allerede med udgangen af 2022, men Energistyrelsen har vurderet, at der er behov for et halvt år ekstra for, at Din Forsyning får tid til at etablere den fornødne erstatningskapacitet for værket.

Hos Din Forsyning har ønsket været at en nedlukning først ville ske med udgangen af 1. kvartal 2024.

Parterne har til 8. oktober til at komme med indsigelser til det reviderede høringsudkast.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Ørsted, da selskabet ikke kommenterer på verserende sager.

Din Forsynings reaktion på udmeldingen kan du læse her: 

Vi er rigtig glade for at der er kommet en udmelding

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127