23948sdkhjf

Dansk Gas Distribution og HMN GasNet bliver til Evida

Fra den 1. oktober 2019 samles 400.000 kunder og 18.000 km gasrør i selskabet Evida

Beslutningen om at samle de to selskaber blev truffet tilbage i 2017 af den tidligere regering. Formålet med konsolideringen af distributionsselskaberne er blandt andet at skabe et effektivt selskab med en ensartet prisstruktur på tværs af landet.

- Gasnettet vil spille en vigtig rolle i Danmarks grønne omstilling, i takt med at gassen i nettet bliver omlagt til biogas og grønne gasser, ligesom nettet kan fungere som energilager til de vindstille perioder, siger administrerende direktør Ole Kalør i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Vi ser ind i nogle meget spændende år, hvor vi alle i energisektoren har et stort ansvar for at udnytte vores samlede grønne energipotentiale på den samfundsmæssigt bedste måde. Derfor er det kun naturligt, at distributionsselskaberne i et lille land som Danmark samles i et fælles selskab med fælles vision for fremtiden.

Evidas hovedsæde er under etablering i Viborg, og selskabet vil desuden have to driftscentre i henholdsvis Sorø Kommune og i Trekantområdet. Virksomheden har desuden kontor og lagerfaciliteter i Odense og Søborg, men disse lokationer vil blive lukket ned på sigt.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094