23948sdkhjf

HI 2019 er i gang

De næste tre dage er den danske industri samlet i Herning – tirsdag klokken lød startskuddet nemlig til HI-messen 2019.

Det var Lone Fønss Schrøder, der havde fået æren af at åbne årets messe.

Og det var en erfaren erhvervskvinde, der indtog talerstolen. Hun bestrider bestyrelsesposter i verdensomspændende virksomheder som Ikea og Volvo, er co-founder af bank fintech-firmaet Cashworks og direktør i Concordium.

Stolt af Danmarks eksport
Det var da også globalisering, internationalisering og eksport, der fyldte i Lone Fønss Schrøders åbningstale.

For i Danmark har vi nemlig rigtig meget at være stolte af. Vi er stærke inden for en række nicher som for eksempel klima, greentech, velfærd og design, pointerede Lone Fønss Schrøder. Her har vi virksomheder, der henter milliarder hjem til at understøtte den danske velfærd.

Men det er også relativt få danske virksomheder, der bliver rigtig store på eksportmarkedet. Virksomheder som Vestas, Novo, Lego, Arla, AP Møller Mærsk, Danfoss og Grundfos gør det godt, men vi kan ikke bare tage vores position ude i verden for givet.

- Danmark er stadig et af verdens rigeste samfund, men er under hårdt pres, pointerede Lone Fønss Schrøder.

Eksportens DNA
Udfordringen for Danmark er nemlig at fastholde eller endda øge vores eksport.

- Danmark hører til blandt de bedste i Europa til at sælge unikke produkter. Vi er det land i Europa, hvor teknologien udgør den største andel af eksporten, forklarede Lone Fønss Schrøder.

- Men der er stadig mange, der ikke ved, hvad eksportens DNA er, tilføjede hun.

Her greb hun fat i Danmarks eksportkanon, som udkom i 2013. Den siger nemlig noget om, hvad der karakteriserer en god eksportvirksomhed.

- Omkostninger, mennesker, produktivitet, netværk og kvalitet, opsummerede Lone Fønss Schrøder.

Og det er her, linket til HI-messen er.

- Messen viser handelsnationen Danmarks set inde fra maskinrummet, pointerede Lone Fønss Schrøder.

- Messen er en hyldest til de virksomheder, der gør det godt, og jeg ser det som en inspiration til de virksomheder, der står og skal i gang, sagde hun.

Messen har rykket sig
Inden dagens hovedtaler havde administrerende direktør for MCH Messecenter Herning, Georg Sørensen, traditionen tro budt velkommen til messen.

Det skete med et lille tilbageblik på starten i 1963.

- Messen hedder i dag HI Tech & Industry Scandinavia. Navnet afspejler den udvikling, der har været i verden, samfundet og jeres brancher, hvor ord som digitalisering, globalisering og automatisering var fremmede dengang.

- Jeg har kigget lidt tilbage på, hvad der blev skrevet om messen dengang. Fra 1965 fandt jeg en artikel om, at man havde oprettet direkte telefonforbindelse med eget nummer til 100 af messens 400 stande. Det var dengang messen varede i 11 dage og kørte henover to weekender. Så HI messen har bevæget sig meget siden da, forklarede Georg Sørensen.

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Formand for messekomiteen, Jørgen Steenberg fra Hans Følsgaard A/S, var selv forhindret i at være med ved åbningen, men havde sendt en videohilsen.

Han lagde vægt på, at der venter en spændende messe med 700 udstillere og et rekordstort konferenceprogram.

- Vi har højkonjunktur i øjeblikket, men der er også mange mørke skyer – der er nogen, der siger, at glasset er halvt tomt. Med de danske værdier kreativitet og fleksibilitet tror jeg, at vi kan gøre glasset halvt fyldt, sagde han.

Som standin for Jørgen Stenberg havde messekomiteen valgt Ole Krabbe, koncerndirektør i AVN Gruppen. Og han kunne næsten ikke vente med at få årets messe skudt i gang.

- Jeg elsker den adrenalin, der kommer i kroppen de sidste to-tre uger op til messen, sagde han.

- Messer er form mig en fest, man får netværket med en masse samarbejdspartnere, man får mulighed for en snak over en kop kaffe, og så sker der en hel masse efter messen, man skal følge op på. Man får også mulighed for at se en masse nye produkter, forklarede han.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141