23948sdkhjf

Lagringsteknologi vinder nystiftet bæredygtighedspris

Batteriudvikler og -producent VisBlue er tirsdag blevet hædret for sit bæredygtige bidrag til industrien med HI Tech & Industry Scandinavia's nystiftede pris 'HI Sustainable Development Award 2019'.

- Det er en stor ære at stå her i dag og vinde den her pris. Det er ikke kun mig, men selvfølgelig hele holdet, der har den grønne omstilling som DNA og forsøger at leve op til det hver eneste dag. Og jeg håber, at I alle sammen vil hjælpe med at føre de her mål ud i verden. Tak for det, sagde CEO og Co-founder i Visblue Søren Bødker ved prisoverækkelsen.

Den aarhusianske virksomhed er blevet udpeget af en ekspertjury og modtager prisen for udviklingen af sin batteriteknologi, der gør det muligt at lagre overskydende strøm fra vedvarende energikilder og frigive den igen efter behov.

Det oplyser MCH i en pressemeddelelse.

Temperaturspænd og genanvendelse
Det er VisBlue's redox flow-batteri, som sikrer en stabil adgang til den strøm, der genereres fra vedvarende energikilder, der har fået juryen til at pege på Visblue som vinder.

Batteriet sikrer i følge juryen en bedre adgang til og udnyttelse af bæredygtig og pålidelig strøm, mens anvendelsen af væske, som lagringsmiddel, hovedsageligt bestående af vand, gør batteriet velegnet til placering i tæt befolkede områder, da batteriet hverken kan brænde eller eksplodere. 

Juryen har også lagt vægt på, at batteriet kan operere i et stort temperaturspænd, hvilket giver en vis fleksibilitet i forhold til installationer verden over. 

Derudover kan batterierne være med til at udbygge decentral energiforsyning baseret på rene energikilder i lande, der ikke i forvejen har en central energi-infrastruktur, som f.eks. fjernvarmeværker.

Bæredygtig udvikling
Den nye pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål, der sætter retningen for en mere bæredygtig udvikling for såvel mennesker og dyr som miljø og klima.

Også her bidrager VisBlue med et ansvarligt forbrug og produktion ved at genanvende og forsvarligt håndtere affaldet fra batterierne, hvoraf 99 procent kan genbruges.

HI Sustainable Development Award 2019 blev overrakt i forbindelse med hi-messens åbningsdag tirsdag i MCH Messecenter Herning, der fra 1.-3. oktober samler over 700 udstillere fra industrien til tre dage med nyheder, videndeling, netværksmøder og et rekordstort aktivitetsprogram. Med prisen følger 50.000 kr.

Særligt udvalgt

Ud over Visblue var der fire andre finalister.

R&D Engineering, der holder til i Hinnerup, står bag et nyt koncept og en ny fabrik, der skal producere et økologisk græsprotein, som på sigt kan erstatte den klimatunge import af soja.

Foruden R&D Engineering og Visblue var Chr. Hansen, InnospeXion og Bio-Circle Surface også med i opløbet til at modtage den prestigefyldte bæredygtighedspris.

Artiklen er en del af temaet Energilagring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079