L90 i dialog med skeptiske kommuner
Repræsentantskabet har netop stemt ja til opførelsen af forbrændingsanlægget ved Kjellerup. Nu vil L90 i dialog med de kommuner, der siger nej til projektet.
I sidste uge stemte et - næsten - enigt byråd i Silkeborg Kommune principielt ja til projektet . Men umiddelbart herefter stødte projektet på en ny hindring - Vejle Kommune bad L90 om at sætte projektet på stand-by .
4 ud af 13 kommuner siger nej
Ud af de 13 ejerkommuner, der står bag L90, har 4 meldt klart ud: Man ønsker ikke at etablere det gigantiske affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, der ellers længe har været på tegnebrættet.
Yderligere 3 har sagt ja med forbehold.
Derfor vil bestyrelsen fra L90 tage en runde til de kommuner, som har udtrykt betænkelighed, eller som stemte nej, inden der trykkes på startknappen for det prestigefyldte projekt.
Derfor må det forventes, at tidsplanen for anlægget rykkes en smule.