Klumme: Organisering af fjernvarme er vigtig for udvikling
Organisatorisk udvikling af fjernvarmen er mindst lige så vigtig for fjernvarmens rolle i fremtidens energiinfrastruktur som teknisk udvikling.
Fjernvarme er en uomgængelig forudsætning for VE-baseret energiforsyning. Tidligere har bl.a. Birger Lauersen og Mette Hansen skrevet om hhv. det store potentiale for fjernvarme (25. maj 2011) og om solvarme og fjernvarmen som energiinfrastruktur (22. juni 2011). Det kræver udvikling af teknikken, men organisatorisk udvikling af fjernvarmebranchen er mindst ligeså vigtig for fjernvarmens rolle i fremtidens energiinfrastruktur.
Der er tre væsentlige organisatoriske udfordringer ift. organisering af fjernvarme: 1) Forholdet til forbrugeren, 2) samarbejde mellem fjernvarmeselskaber og mellem kommuner og 3) samarbejdet mellem kommunerne og fjernvarmeselskaberne.
Første udfordring: Forholdet til forbrugerne
Den første udfordring er relateret til ”free-rider” – problematikken. Et kollektivt gode – i dette tilfælde fjernvarme – kommer alle fjernvarmeforbrugere til gavn. Problemet består i at fordelen for den enkelte ved at gøre en indsats for at optimere bliver meget lille – den fortyndes så at sige.
F.eks. ser man at fremløbstemperaturen i nogle fjernvarmesystemer er højere end den kunne være. I nogle tilfælde kunne det ændres hvis bare nogle få husinstallationer blev udskiftet eller optimeret. På den måde kan en enkelt forbruger – måske ubevidst – påføre fællesskabet store øgede omkostninger, uden selv at mærke meget til det.
Et tiltag til der kan motivere forbrugerne er incitamentstariffer, hvor der er fokus på afkølingen hos den enkelte forbruger. En anden mulighed er at fællesskabet – dvs. alle fjernvarmekunder – kan bidrage til investeringer i forbedringer af nogle husinstallationer. Investeringen vil forbedre den fælles økonomi.
Denne problematik må sammenholdes med at relationen til kunden bliver mere nuanceret. Med udvikling af lavenergihuse er der opstået et behov for at tilbyde en anden tarifstruktur, der tager udgangspunkt i kunden og er motiveret af, at fjernvarme skal være konkurrencedygtig set fra den enkelte varmekundes perspektiv.
Uanset hvilken form man vælger, er pointen at opnåelse af fælles fordele kan kræve konkrete handlinger i dele af fjernvarmesystemet som fjernvarmeselskabet ikke kan disponere over. Herfra skal lyde en opfordring til øget samarbejde mellem fjernvarmeselskaberne og boligsektoren, ek-sempelvis boligforeninger.
Anden udfordring: Samarbejde mellem fjernvarmeselskaber og mellem kommuner
Den næste udfordring er samarbejde mellem fjernvarmeselskaberne, herunder samarbejde mellem kommuner der ejer fjernvarmeselskaber. Der kan nemlig være væsentlige fordele ved at to eller flere fjernvarmeværker samarbejder eller fusionerer. Dette samarbejde kan være administrativt – et fjernvarmeselskab overtager fx den daglige drift af et andet fjernvarmeværk, eller det kan være fælles investeringer i en transmissionsledning der forbinder to fjernvarmenet. Det muliggør etablering af geotermi, øger mulighederne for udnyttelse af solvarmeanlæg og for at dele investeringer ved at have fælles spidslastanlæg.
F.eks. undersøger man i Viborg muligheden for at etablere et transmissionsnet mellem flere eksisterende varmenet. Ved etablering af sådanne samarbejder, kan vedtægterne i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber udgøre en barriere for etablering af samarbejde mellem fjernvarmeværkerne på tværs af kommunegrænserne. Og det kan bremse nødvendig udbygning.
Tredje udfordring: Kommunerne og fjernvarmen - strategisk energiplanlægning
Det leder til den tredje udfordring, nemlig forholdet mellem kommunerne og fjernvarmeselskaberne. Det er vigtigt at fjernvarmeselskaberne gør kommunerne opmærksomme på, at deres kompetencer er tilgængelige for kommunerne i processen med strategisk energiplanlægning, at fjernvarme-selskaberne hjælper kommunerne med at forstå fordelene ved samarbejde.
Der er mange gode eksempler på samarbejde og dialog. I Region Midtjylland arbejdes der med en ”Energiperspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025”, der samler aktører fra 19 kommuner for at drøfte f.eks. vindkraftudbygning, biogas, biomasse, energibesparelser og fjernvarme.
De ovenstående pointer viser hvordan en anderledes organisering af fjernvarmeselskaberne kan bidrage til at skabe billig og miljøvenlig fjernvarme. Et øget fokus på den enkelte kundes motivation for at spare, gående hånd i hånd med udviklingen af tættere samarbejder mellem branchens aktører er ligeså vigtig for et bedre fjernvarmenet som udvikling af teknikken. Samfundsøkonomien må fortsat være det væsentlige, men det er afgørende at der er incitamenter der appellerer både bruger- og selskabsøkonomisk.
Dette rejser en række spørgsmål, som her vil være åbning til debat, nemlig er ”hvile i sig selv”- princippet forældet? Hvordan indrettes disse incitamenter så fjernvarmen udvikles?
