23948sdkhjf

Vindmølleplan er bagud fra start

Danmarksvindmølle Forening kritiserer vindkraftudbygningen herhjemme: Det går for langsomt! Udbygningstakten er ikke tilstrækkelig til at sikre målene i den nuværende regeringsplan.
Tallene for den aktuelle vindmølleudbygning i Danmark er ikke imponerende.

Den skuffende status over vindmølleudbygningen kan læses i det nyeste statusnotat fra Danmarks Vindmølleforening, baseret på tal fra Energistyrelsen.

12 nye store møller på 7 måneder
I de 7 første måneder af 2011 er der kun opstillet beskedne 12 nye store vindmøller. Efter et langt dødvande fra 2004 til 2007 kom der så småt gang i opstillingen af vindmøller på land i 2008-10, men i 2011 synes udbygningen igen at være stagneret.

Alene for at opretholde den nuværende produktionskapacitet er det nødvendigt at rejse nye vindmøller i takt med at de gamle møller udtjenes.

Energistrategi 2050
Ifølge den nuværende regeringsplan ”Energistrategi 2050” er det meningen – udover vedligeholdelsen af den nuværende kapacitet – at der frem til år 2020 skal udbygges med yderligere 500 MW på land.

Dette kræver en gennemsnitlig udbygningstakt pr. år på minimum 180 MW.

- De politiske planer og ideer skal snarest omsættes til konkret handling. Der er brug for stabile rammer for planlægning og afregning. Tallene viser at den grønne omstilling af energiforsyningen ikke kommer af sig selv, udtaler Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074