23948sdkhjf

Sidste nominerede til Fjernvarmeprisen 2019 er ...

SK Forsyning er nomineret til Fjernvarmeprisen 2019 for deres nye halmfyrede varmeværk i Halskov, der er det seneste tiltag i SK Forsynings indsats for at kunne levere grøn og billig fjernvarme til borgerne i Slagelse og Korsør.

- Vi er glade, stolte og ydmyge over nomineringen til Fjernvarmeprisen 2019. Det er en kæmpe anerkendelse fra branchen – det varmer, siger administrerende direktør Henrik Birch.

Med en pris i hånden
SK Forsyning har netop modtaget Slagelse Kommunes Bygningspremieringspris 2019.

I den forbindelse skrev juryen:

- Halsskov Varmeværk er et nyopført varmeværk, der producerer biomassebaseret varme. Varmeværket præmieres for den omhu, hvormed anlægget er tilpasset stedet, både hvad angår udformning og materialer. Anlægget har en stor synlighed med især to markante volumener i landskabet: Siloen og maskinhuset. Den høje, cylinderformede silo tegner et præcist volumen, der er nemt at aflæse som et punkt i landskabet.

Det store maskinhus underdeles i mindre enheder og pakkes ind i en sammenhængende lamelfacade af naturtræ. Maskinhuset har med sin form og materiale et udtryk, der på smuk vis tilpasser sig omgivelserne. Set på afstand opleves anlægget som en harmonisk del af landskabet og tæt på ses enkle og smukke materialer med fine detaljer.

Byggeriet stræber mod en optimering af produktionsprocesserne og formidler disse i smukke, pædagogiske og gode arbejdsrum. Energibyggeri er en vigtig del af det moderne samfund, og Halsskov Varmeværk viser her en høj standard.

Det er Arkikon, der har slået stregerne til anlægget.

De to andre
De to andre nominerede til prisen er Broager Fjernvarmeselskab for at gå fra at være el-producent til el-forbruger og Trustrup-Lyngby Varme- og Vandværk på Djursland for konceptet Nærvarmeværket.

Prisen uddeles på Dansk Fjernvarmes Landsmøde den 24.-25. oktober 2019

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11