23948sdkhjf

Udenlandske træpiller fylder godt i de danske biomasseovne

100 større og mindre værker

I 2018 var der ifølge Energiproducenttællingen knap 100 større og mindre værker,
der benyttede træpiller.

Værkerne består af:

  • Avedøreværkets Blok 1 og 2
  • Amagerværkets Blok 1
  • Studstrupværkets Blok 3
  • Herningværket
  • Skive Fjernvarme, der bruger træpiller i forgasningsanlægget og en række
    kedelanlæg
  • Fire fjernvarmeværker, som hver har brugt mellem 5.000 og 15.000 ton om
    året
  • 33 fjernvarmeværker, der har brugt mellem 1.000 og 5.000 ton om året
  • Omkring 50 små værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang.

Forbruget af træpiller voksede i 2018 til knapt 3,2 mio. ton i Danmark. Heraf dækkede den indenlandske produktion knap 200.000 ton, mens resten blev importeret fra især Baltikum.

Det fremgår af Energistyrelsens undersøgelse af det danske træpillemarked 2018.

Undersøgelsen viser altså, at der overvejende fyres udenlandske træpiller af her i landet. Nettoimporten i 2018 udgjorde 3 mio. ton.

Af det samlede forbrug på næsten 3,2 mio. ton træpiller til energiformål blev der omsat knap 2,1 mio. ton i forsyningssektoren, mens godt 0,9 mio. ton blev brugt hos private inkl. landbrug og 0,16 mio. ton i industri og offentlige bygninger.

Det samlede forbrug på de danske kraftvarme- og varmeværker var ca. 2,09 millioner ton fordelt
med ca. 1.960.000 ton til kraftvarmeproduktion og ca. 130.000 ton til varmeproduktion på fjernvarmeværker.

Det samlede forbrug er godt en halv million ton højere end i 2016.

Der er blandt andet sket en markant vækst
hos de store forbrugere. Årsagen er, at de store anlæg, der i de senere år er blevet
omstillet fra kul til biomasse, er blevet fuldt indfaset fra 2017. 

Undersøgelsen viser også, at der har fundet en tydelig stigning sted på privatmarkedet, der i 2018 repræsenterede et forbrug på 925.000 ton træpiller. 

Om undersøgelsen

Træpilleundersøgelsen er gennemført af Ea Energianalyse på vegne af Energistyrelsen.

I undersøgelsen bestemmes forbruget uden for forsyningssektoren ved at trække forbruget i værkerne, der kendes fra Energistyrelsens årlige energiproducenttælling fra den samlede forsyning, som undersøgelsen opgør.

Undersøgelsen er blevet gennemført siden 2001 og hvert andet år siden 2005.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093