2

Billeder

Ledningsflytninger omfatter alt fra kæmpe betonrør med en diameter på to meter til tynde kabler, som sørger for, at odenseanerne kan se tv, snakke telefon og gå på nettet. Foto: Odense Letbane

Af Redaktionen 26. november 2019 12:19

Den første skinne til Odense Letbane blev støbt i december 2018.

Men længe inden sporarbejdet kunne påbegyndes måtte forsyningsselskaberne dog på banen. Det er nemlig en meget stor udfordring at anlægge en letbane ind gennem en by som Odense.

Ikke kun på grund af de trafikale omstændigheder og at arbejdet skal foregå til så lidt gene for befolkningen som muligt. 

Én af de helt store udfordringer er, at undergrunden er fyldt med kabler og rør, hvor der løber vand, el, fjernvarme, tv-signal, internet og spildevand.

Al denne underjordiske infrastruktur kan man ikke sådan lige komme til, hvis der bliver anlagt et letbanespor med massive betonfundamenter ovenpå. Derfor har det også være en kæmpeopgave for de lokale forsyningsselskaber at flytte deres ledninger væk fra letbanesporet – eller opdatere dem, så de er sikret i mange årtier ud i fremtiden.

- Arbejdet begyndte i foråret 2015, og ved årsskiftet 2017/2018 var det væsentligste overstået. De sidste fem procent er noget, der dukker op senere og må tages, som det kommer og passer ind i andet arbejde, forklarer Lars Scheuer, der er projektchef med ansvar for ledningsflytninger hos Odense Letbane P/S.

- Det passer med den tidsplan, der oprindeligt er blevet lagt. Jeg synes, det er en ret stor præstation at omlægge så mange rør og kabler på to år og ni måneder. Det er godt gået.

Gnaver sig igennem
Det er især et stærkt samarbejde mellem de mange parter, som er involveret, der har fået det til at lykkes inden for tidsrammen. Der er afholdt i hundredvis af møder med de forskellige ledningsejere, der har omlagt rør og kabler langs letbanens 14,5 kilometer lange spor.

- Da jeg tog de første møder med dem tilbage i 2014, var de næsten knockoutet over opgavens omfang. Men der gik ikke ret længe, før de tog handsken op og bare gik i gang, siger Lars Scheuer og fortsætter:

- Man kan ikke planlægge sådan en opgave fra A til Z på én gang. Men vi gnavede os ned gennem opgaven og fik den prioriteret rent tidsmæssigt. Vi fik lagt nogle gode planer, som det var realistisk at arbejde efter, og det er ikke mindst ledningsejernes fortjeneste, siger Lars Scheuer.

Derudover er der afholdt ugentlige koordineringsmøder med Vejmyndigheden, FynBus, Brand og Redning og Odense Letbanes ansvarlige på de forskellige strækninger. Der er også blevet afholdt en lang række større møder, hvor både ledningsejere og Vejmyndigheden har deltaget – og siddet omkring en tegning for at pege ud og lave aftaler.

- Der opstår en form for holdånd, når man sidder der og løser sådan en opgave. Det gør det meget nemmere, end hvis alle sidder med hver deres projekt – og efterfølgende finder ud af, at tingene ikke passer sammen, forklarer Lars Scheuer.

Mere elastik
I det hele taget har holdånd spillet en stor rolle. Især båret af de store, lokale forsyningsselskaber, VandCenter Syd, Energi Fyn og Fjernvarme Fyn. Ifølge projektchefen giver det ’mere elastik og mindre millimeterdemokrati’, når man skal have tingene til at glide.

- Vi har jo kunnet spejle os i Hovedstadens Letbane, som vi i begyndelsen havde vi identiske tidsplaner med. Men de løb ind i problemer, blandt andet fordi forsyningsselskaberne i de 11 omegnskommuner ikke var med på opgaven i samme grad, siger Lars Scheuer og fortsætter:

- Energi Fyn har for eksempel været gode til at gå forrest og tage en ledende rolle på flytningen af de bløde kabler. Mange steder har de stået for opgravning af alle kabler på strækningen og har hjulpet med at koordinere og samle de forskellige projekter samt stået for økonomien og mellemregningerne mellem selskaberne. Det var en landvinding, da kabelejerne erkendte, at det var bedre og nemmere at arbejde sammen om opgaven.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.