23948sdkhjf

Så fik Esbjergværket sin udløbsdato

Energistyrelsen har givet Ørsted Bioenergy & Power A/S tilladelse til at tage Esbjergværkets kulfyrede blok 3 permanent ud af drift. Det vil ske pr. 1. april 2023.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Ørsted ansøgte den 28. november 2018 Energistyrelsen om tilladelse til at lukke Esbjergværkets blok 3 den 31. december 2022. Ørsted får dog først tilladelse til at tage værket permanent ud af drift den 1. april 2023.

Dette gøres af hensyn til at sikre varmeforsyningen for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø Kommune i de kolde måneder. Skulle der komme en kold periode i april og maj 2023, vurderer Energistyrelsen, at der vil være kapacitet til at sikre varmeforsyningen.

Energistyrelsen har i afgørelsen lagt vægt på, at varmeforsyningsselskabet Din Forsyning får rimelig tid til at etablere tilstrækkelig alternativ varmeproduktionskapacitet i varmeforsyningsområdet. Styrelsen har derfor ikke tilladt, at ESV3 tages permanent ud af drift før 1. april 2023, med mindre der forinden er etableret en tilstrækkelig varmeforsyning med alternativ kapacitet.

Energistyrelsens tidligere udkast til afgørelse har været i høring den 20. juni og den 24. september 2019 hos de involverede parter, og de indkomne bemærkninger er indarbejdet i den endelige afgørelse.

Din Forsyning er allerede gået i gang med at finde et alternativ til Esbjergværket. Det bliver en varmeløsning baseret på en gaskedel, fliskedel, varmepumper samt elkedel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097