23948sdkhjf

Farum Fjernvarme i kæmpe affaldsvarme-aftale

Vestforbrænding og Farum Fjernvarme har indgået en aftale, der betyder, at op til 50 pct. af fjernvarmen i Farum kan blive affaldsbaseret fra foråret 2020.

- Jeg er ret glad for denne aftale med Vestforbrænding, fordi den gør det muligt for Farum Fjernvarme at indfri løfterne til vores kunder om billigere og grønnere varme, siger direktør hos Farum Fjernvarme, Nighat Kamal.

Affaldsvarmen bliver leveret af Vestforbrænding via Farum Fjernvarmes transmissionsledning fra Værløse Varmeværk og forventningen er, at det vil give besparelser til forbrugerne, da affaldsvarme er en både billigere og grønnere løsning for fjernvarmekunderne end den nuværende naturgasbaserede fjernvarme.

Det præcise tal vil dog først kunne beregnes ved varmeårets afslutning i december 2020.

Et af mange tiltag
Aftalen med Vestforbrænding er blot et af flere tiltag Hos Farum Fjernvarme for at sænke varmepriserne i Farum og levere grønnere varme.

Selskabet har blandt andet planer om at etablere et topmoderne varmepumpeanlæg i Farremosen i Allerød. Det drejer sig om en eldrevet luft-til-vand varmepumpe på cirka 15 MW.

Projektet er netop blevet godkendt i Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget i Allerød og indstillet til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Aftale med gevinst for miljøet
Energichef Per Wulff fra Vestforbrænding er også glad for aftalen med Farum Fjernvarme.

- Vi er først og fremmest glade for, at vi afsætter overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde om sommeren og på den måde sikre billig og miljørigtig fjernvarme til endnu flere borgere i vores ejerkommuner, siger energichef Per Wulff.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119