23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Varmeforsyning
Fangel Bioenergi ApS har fremsendt et projektforslagvedrørende installation af ny biogasmotor, vekslerstation og transmissionsledning til Odense Kommune.

Projektforslaget var på By- og Kulturudvalgets dagsorden forleden, hvor det blev godkendt.

Det forventes, at der skal investeres 13.670.900 kr. i motor, veksler og transmissionsledning./Odense Kommune

Boliger i vandtårn
Helsingør Kommune har modtaget en revideret ansøgning om at etablere boliger i vandtårnet på Sauntevej 24 i Hornbæk, i stedet for hotel og ferielejligheder, som det hidtil har været ønsket.

By-, Plan- og Miljøudvalget besluttede forleden, at der kan udarbejdes lokalplan for det ansøgte projekt med indretning af tre boliger i tårnet. Ansøger ønsker tilladelse til at indrette tre boliger fordelt på de tre øverste etager i vandtårnet. Underetagen friholdes for bebyggelse. Der vil blive etableret et trappetårn, som vil indeholde en åben ståltrappe samt en indbygget elevator i trappeskakten. Centralt på taget etableres en tagterrasse./Helsingør Kommune

Solcellepark
Vores Sol Ejendomsselskab har ansøgt Høje-Taastrup Kommune om at få mulighed for at etablere en solcellepark og et damvarmelager ved Kallerup Grusgrav.

Det ansøgte forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg. Anlægget skal desuden VVM screenes.

Sagen var på Plan- og Miljøudvalgets dagsorden for nylig, og her blev det besluttet, at administrationen udarbejder forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for det ansøgte anlæg.

Det planlagte anlæg skal rumme et traditionelt strømproducerende solcelleanlæg, mindre områder med flydende solcelleanlæg i kommende vandhuller, som forventes etableret i forbindelse råstofindvindingen, et damvarmelager, en transformerstation og diverse mindre teknikbygninger og installationer. /Høje-Taastrup Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078