23948sdkhjf

Herning kickstarter ambitiøs vindmølleplan

Nyt vindmølleprojekt ved Vildbjerg bliver det første konkrete skridt i Herning Kommunes store vindmølleplan. Projektet dækker 8700 husstandes årlige elforbrug.
Herning Kommune er klar til at sende det første store vindmølleprojekt i høring som resultat af den samlede vindmølleplan for hele kommunen, der blev vedtaget tidligere på året og som udpeger ni områder, hvor møllerne i fremtiden kan stå.

Vindmølleplanen skal være med til at understøtte Hernings klimaplan og målet om at løse nogle af de store klimaudfordringer.

Nok til 8700 husstande
Det første konkrete projekt er placeret nordøst for Vildbjerg ved Romvigvej og omfatter tre møller med en totalhøjde på 149,9 meter. Hver mølle har en effekt på 3 MW, og tilsammen kan møllerne producere miljøvenlig strøm til 8700 husstandes årlige forbrug.

- Herning Kommune vil gerne være med til at løse klimaudfordringen. Derfor har vi, som den første kommune i Danmark, vedtaget en Klimaplan, som er fulgt op af en Vindmølleplan. Vindenergi er grøn energi, og ved at skabe plangrundlaget for opstilling af høje vindmøller, bidrager Herning Kommune til at minimere CO2-udslippet. Projektet ved Vildbjerg er det første af sin art i Herning Kommune, og det er et skridt på vejen til at opfylde byrådets ambitioner på klimaområdet, siger Kent Falkenvig, formand for Byplanudvalget i Herning Kommune.

Udvalgsformanden ser flere fordele i vindenergien. Udover at bidrage med grøn energi, spares befolkningen også for en stor mængde luftforurening i sammenligning med el produceret ved hjælp af kulkraft. Endelig kan opstilling af vindmøller være med til at bevare danske arbejdspladser inden for vindmølleindustrien. Der er altså mange gode grunde til at stille vindmøller op i Danmark.

Hensyn til naboer
- Landskabet nordøst for Vildbjerg er udpeget i vindmølleplanen, fordi det er velegnet til opstilling af møller. Det er naturligt, at naboer til vindmølleprojekter kan være bekymrede over vindmøllernes påvirkning af deres fremtid. Støjgener, skyggekast og værditab på ejendom bliver ofte nævnt i vindmølledebatten, og det kan skabe bekymring. I Herning Kommune gør vi alt, hvad vi kan, for at beskytte naboer mod uønskede gener. Vi indgår gerne i dialog med borgerne om deres muligheder og rettigheder, og ønsker i det hele taget åbenhed omkring planlægningen for vindmøller, forklarer Kent Falkenvig.

Borgermøde og høring
Og netop dialog bliver der mulighed for, når Herning Kommune inviterer til borgermøde om det kommende vindmølleprojekt onsdag 12. oktober klokken 19.00 i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter med deltagelse fra både kommunen og det selskab, der skal opstille og drive vindmøllerne.

Den VVM-redegørelse med miljørapport, forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag, der ligger til grund for vindmølleprojektet, vil være i offentlig høring 28. september til 23. november 2011.
I hele den periode er det muligt at indsende bemærkninger og indsigelser til planforslagene.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11