23948sdkhjf

Tidligere Goldman Sachs direktør bliver medejer af dansk energifond

SustainSolutions ApS, der administrerer PKAs grønne energifond, har godt gang i forretningen. For at gribe mulighederne bedst muligt byder selskabet nu den tidligere Goldman Sachs direktør, August Lund, velkommen i ejerkredsen. Det oplyser SustainSolutions i en pressemeddelelse. 

August Lund bliver med sin investering storaktionær, hvilke betyder, at han har mere end 5 pct. af aktierne i SustainSolutions ApS.

– Valget er faldet på August Lund, der med sin store indsigt i finansverden og med sit engagement i den grønne omstilling vil være afgørende ift. at bringe SustainSolutions op på næste plateau. Vi får en investor med på rejsen, der har et stort netværk indenfor både ejendomsbranchen og den finansielle sektor, siger Christian Niepoort, adm. direktør og medejer af SustainSolutions, i pressemeddelelsen. 

Siden år 2015 har SustainSolutions investeret i energiforbedrende projekter i Danmark. I virksomhedens projektportefølje finder man blandt andet flere tocifrede millioninvesteringer i energiforbedringer af en lang række almene boligforeninger, DGI-byen og København Zoo.

August Lund er blandt adnet medejer af restaurantkæden Cofoco. Han var direktør i Goldman Sachs fra 2004 til 2011. 

Fakta: SustainSolutions

SustainSolutions ApS administrerer PKA’s grønne energifond, SustainSolutions l K/S, på 300 mio. kr. 

Fonden blev stiftet i år 2015. 

SustainSolutions tilbyder at udføre og finansiere energiprojekter og har gennemført over 50 projekter.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079