Med energibrillerne på: Her er hovedpunkterne i finansloven
Regeringen, dens støttepartier og Alternativet tager med finanslovaftalen de første skridt mod at nå målsætningen om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
| Finansiering Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022. /Ritzau |
Ifølge regeringen vil prioriteringerne i finansloven reducere Danmarks CO2-udledning med omkring én procent.
Her er de grønne initiativer, aftalen indeholder.
En grøn fond
Partierne er enige om at oprette en fond kaldet "Danmarks Grønne Fremtidsfond" med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner.
Fonden skal blandt andet bidrage til at udvikle og udbrede nye teknologier og eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.
Udtag af landbrugsjord
Der er afsat i alt to milliarder kroner frem mod 2030 til udtag af landbrugsjord.
De to milliarder fordeles på 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029.
Skovfond
Partierne undersøger mulighederne for at oprette en skovfond, hvor både offentlige institutioner, erhvervslivet og privatpersoner kan indbetale penge og sikre sig, at der bliver opført ny skov i Danmark eller udtaget landbrugsjord.
Der afsættes 100 millioner kroner i 2020 til fondens aktivitet.
En styrkelse af Klimarådet
Der afsættes 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023 til at øge Klimarådets faglige kompetencer og kapacitet.
Urørt skov
Der skal udlægges mere urørt skov på statslige arealer, og der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020.
Energiø
Der afsættes 30 millioner kroner i 2020, 27 millioner kroner i 2021 og otte millioner kroner i 2022 til at lave forundersøgelser af en såkaldt energiø med minimum 10 gigawatt tilkoblet.
Forslaget om en energiø ved Bornholm skal også undersøges.
Klimabistand
Der afsættes yderligere 150 millioner kroner i 2020 til klimabistand til verdens fattigste lande.
Grønne busser og taxaer
Der er afsat en pulje på 75 millioner kroner i 2020, som skal bruges på at udarbejde konkrete forslag til, hvordan man omstiller til grønne busser og grøn taxakørsel frem mod 2030.
Cykelpulje
Der afsættes 50 millioner kroner til kommunale cykelprojekter. Puljen vil kunne bidrage til, at der samlet investeres 100 millioner kroner, fordi forudsætningen er, at kommunerne finansierer 50 procent af anlægsudgiften.
Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.
Stigende afgifter på bæreposer
Afgifterne på bæreposer og engangsservice skal tredobles i forhold til gældende niveau.
Det vil bidrage med cirka 100 millioner kroner til statskassen i 2020, 85 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og 80 millioner kroner i 2023. Efter det vil de højere afgifter bidrage med 65 millioner kroner årligt.
Elbiler
Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro, indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.
Kilde: Finansministeriet
/Ritzau
Hvis du vil læse lidt om reaktionerne på Finansloven - finder du dem her: Det mener de om Finansloven
De øvrige hovedpunkterMinimumsnormeringer Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025. Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen. Folkeskole og uddannelse Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse. Folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal. Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført. Løft af sundhedsområdet Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte. Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker. Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp. Øvrige prioriteringer Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet. Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023. Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge. Kilde: Finansministeriet |
/Ritzau
