23948sdkhjf

Optimisme hos sønderjyske oliejægere

Målinger viser, at der kan gemme sig op til 4 mio. tons olie og 1 mia. kubikmeter gas i den sønderjyske undergrund.
Det er et konsortium bestående af Nordsøfonden og det polske energiselskab PGNiG, der har rettighederne til at lave prøveboringer i et 2.000 kvadratkilometer stort område i Sønderjylland. Det skriver Ingeniøren.

I første omgang har oliejægerne foretaget en række seismiske undersøgelser, og de har vist et potentiale på op til 4 mio. ton olie og 1 mia. kubikmeter gas.

Investerer millioner
Nu er konsortiet så klar til at gå i gang med prøveboringer i den sønderjyske muld. De skal vise, om målingerne har været korrekte.

- Hvis boringen kommer positivt ud, vil der være en række muligheder for at indvinde olie og gas i det sydlige Jylland, på Fyn og i det sydlige Sjælland, udtaler Peter Helmer Steen, direktør i Nordsøfonden, til Ingeniøren.

De geologiske undersøgelser tyder på, at der ligger et gammelt koralrev under Sønderjylland. Ind til videre har Nordsøfonden og PGNiG investeret ca. 30 mio. kr. i forundersøgelserne, og de forventer at prøveboringerne vil koste et lignende beløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08