23948sdkhjf

Wind Denmark udpeger vicedirektør

Camilla Holbech er udpeget som vicedirektør for Wind Denmark.

Udpegelsen af en vicedirektør sker som konsekvens af et voksende sekretariat og tre operative kontorer på tværs af landet, oplyser Wind Denmark i en pressemeddelelse. 

Wind Denmark blev skabt ved en sammenlægning af Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening i marts 2019, og siden har sekretariatet bl.a. brugt tid på at opbygge en ny stærk og velfungerende teamstruktur på tværs af de to primære kontorer i København og Aarhus.

Camilla Holbech vil fremadrettet være med til at sikre den fortsatte udvikling af Wind Denmark’s organisation samt drive Wind Denmark’s team for politik, elmarked og analyse.

- Jeg ser frem til at være med til at tegne Wind Denmark som vindenergiens talerør og til yderligere arbejde med politikudvikling. 2020’erne bliver skelsættende for Danmarks og verdens grønne omstilling, og i Danmark har vi alle forudsætninger for at vise, hvordan vi mener, at opgaven med klimaneutralitet skal løses, og ikke mindst hvordan vindenergi som hjørnesten i energisystemet kan bidrage bedst muligt, siger Camilla Holbech, vicedirektør i Wind Denmark.

Styrker sekretariatet
Også Wind Denmark’s direktør Jan Hylleberg ser frem til at have en vicedirektør.

- Jeg er glad for, at Camilla har takket ja til jobbet som vicedirektør, da det vil styrke sekretariatet og på den måde også udbygningen med vindenergi i Danmark og den grønne omstilling. Med sammenlægningen til Wind Denmark er vi som organisation vokset, og har derfor også flere ledelsesmæssige opgaver at varetage. Camilla har stor erfaring og ballast, og er perfekt egnet til opgaverne der venter, og jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde, siger Jan Hylleberg.

Camilla Holbech er uddannet jurist ved Københavns Universitet og har været ansat i Wind Denmark, tidligere Vindmølleindustrien, siden 2014. Siden 2017 har hun fungeret som souschef.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078