23948sdkhjf

Ørsted starter byggeriet af 752 MW havvind

Ørsted har påbegyndt byggefasen på sin første havvindmøllepark i Holland, da selskabet har installeret de første fundamenter på den 752 MW store havvindmøllepark Borssele 1 & 2.

- Det er skønt, at opførelsen er gået i gang nu, helt efter planen. Byggeriet af havvindmølleparken forløber planmæssigt, og vi forventer, at Borssele 1 & 2 bliver idriftsat i slutningen af i år, siger Henrik Egholm, EPC Director for Borssele 1 & 2.

Borssele 1 & 2 er placeret 22 kilometer ud for den hollandske provins Zeelands kyst.

1.188 tons monopæl
Der skal installeres i alt 94 monopæl-fundamenter på mellem 14 og 39,7 meters dybde på havvindmølleparken.

- Den første monopæl, som vi har installeret, var både den tungeste og højeste på hele havvindmølleparken med en vægt på 1.188 tons og en højde på 76 meter. Diameteren i fundamentets bund er hele 8,5 meter, hvilket er nok til at rumme et fodboldmål, fortæller Jan Wind, Senior Project Manager på Borssele 1 & 2.

Monopælene og overgangstykkerne til Borssele 1 & 2 er fremstillet af Sif, EEW SPC, EEW OSB og Bladt Industries. Alle fundamenterne bliver installeret af DEME.

I april går man i gang med at installere projektets 94 Siemens Gamesa-vindmøller på 8 MW.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116