23948sdkhjf

Verdo sender 149 millioner tilbage til forbrugerne

I december 2019 afgjorde Forsyningstilsynet, at Verdo skulle betale et beløb på 149 mio. kroner tilbage til varmekunderne, fordi Verdo Varme i perioden 2006-2017 havde opkrævet for meget i forrentning af indskudskapital.

Verdo har nu læst afgørelsen grundigt igennem og bestyrelsen i Verdo har sendt en indstilling til Forsyningstilsynet. 

Den går på, at forbrugerne skal have de 149 millioner kroner tilbage via en lavere varmepris i de kommende tre år. 

Dermed lægger Verdo op til at følge samme metode, som selskabet tidligere har anvendt til at tilbagebetale for højt opkrævet beløb.

Nu er det op til Forsyningstilsynet at godkende indstillingen fra Verdo.  

- Kunderne skal have deres penge tilbage hurtigst muligt, når der er blevet opkrævet for meget. Derfor har vi behandlet afgørelsen om tilbagebetaling så hurtigt som muligt, så vi kan sætte tilbagebetalingen i gang, så snart myndighederne har godkendt metoden. I en lignende sag fra sommeren 2019 sker tilbagebetalingen på samme måde, så varmekunderne får penge tilbage via reduktion i varmeprisen over tre år, og derfor foreslår vi at bruge samme måde denne gang, siger administrerende direktør i Verdo, Jakob Flyvbjerg Christensen i en pressemeddelelse.

For varmekunderne i Verdo betyder det, at de kan se frem til en reduktion på ca. 2.500 kroner om året for et standardhus på 130 kvadratmeter med et gennemsnitligt varmeforbrug, mens varmekunder i lejlighed på 80 kvadratmeter med et gennemsnitligt varmeforbrug får en reduktion på ca. 2.100 kroner. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085