23948sdkhjf

AEA slår egne forventninger med 1 million

- Det er noget skrammel.

Sådan sagde direktør hos leverandør af energitekniske løsninger Aktive Energi Anlæg (AEA) Kim Jørgensen efter regnskabsåret 2017/2018 var slut.

Resultatet på bundlinjen lød på 6 millioner kroner i røde tal.

Han sagde dog også i samme ombæring, at virksomheden allerede havde fået vendt udviklingen, og at han forventede, at resultatet for 2018/2019 ville være på niveau med 16/17-regnskabet, hvor bundlinjen struttede med 3 millioner kroner i sorte tal.

Og det har rent faktisk holdt stik - og mere til.

AEA har i 2018/2019 realiseret et overskud på bundlinjen på 4 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 21,7 millioner kroner mod 9,4 millioner kroner året før.

Ledelsen anser da også resultatet som værende tilfredsstillende, fremgår det af ledelsesberetningen.

- Selskabets aktivitet er fortsat positiv i 2019/20 og følger budgettet for regnskabsåret. For hele 2019/20 forventes indtjening på niveau med regnskabsåret 2018/19 som følge af en tilfredsstillende tilgang af nye ordrer, skriver AEA. 

Aktive Energi Anlæg A/S
mio. kr. 2018/2019 2017/2018
Bruttofortjeneste 21,7 9,4
Resultat af primær drift 4,9 -4,8
Resultat før skat 5,0 -7,0
Årets resultat 4,0 -6,0
Balancesum 50,1 41,1
Egenkapital 9,2 5,3
Antal ansatte 26 23
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094