23948sdkhjf

Offersen takker af: Kosan Gas henter ny engelsk direktør

Administrerende direktør i Kosan Gas Per Offersen går efter fire årtier i gasbranchen på pension.

– Jeg er stolt over at kunne se tilbage på en periode, hvor både Kosan Gas og gasbranchen generelt har opnået store og betydningsfulde resultater – ikke mindst takket være de dedikerede kolleger, jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med gennem årene. Nu overlader jeg trygt roret til andre kræfter, siger Per Offersen.

Direktørposten overlader han til engelske Beth Reid, som nu får ansvaret for både AvantiGas og Kosan Gas, der begge er en del af den amerikanske koncern UGI International.

Beth Reid startede som direktør for marketing og forretningsudvikling i AvantiGas i 2014.

Siden har hun beskæftiget sig en hel del med forretningsudvikling i UGI International, senest med ansvaret for UGI’s International Energy Marketing division og det hollandske energiselskab DVEP Energie.

Nu får Beth Reid det overordnede ansvar for både AvantiGas og Kosan Gas i Storbritannien og Norden.

Med Beth Reid kommer et øget fokus på den flydende gas LPG.

– LPG spiller allerede en afgørende rolle for at nedbringe udledningen af CO2 ved konvertering fra tunge fossile energikilder som olie og kul. Med bioLPG, der udvindes af restprodukter fra bæredygtige råvarer, kan vi gøre det endnu bedre. Jeg ser frem til også at arbejde med Kosan Gas og især at videreføre vores bidrag som brobygger til fremtidens grønnere energi, siger Beth Reid.

Om LPG

LPG kaldes ofte flydende gas eller flaskegas - uanset om den er lagret på flasker eller i tanke.

Det internationale navn er Liquefied Petroleum Gas (LPG), der dækker over en samlet betegnelse kulbrinterne propan og butan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079