23948sdkhjf

Sønderborgs geotermi-anlæg har stået stille i mere end et år

Sønderborg Varmes kun fem år gamle geotermi-anlæg har ikke hentet varmt vand op til forbrugerne siden december 2018. Det skriver JydskeVestkysten.

Årsagen er, at en injektionspumpe ikke længere kan sende det brugte vand retur til undergrunden. Det har i den grad givet hovedbrud, og det er endnu ikke lykkedes at finde årsagen.

- Vi har været i Holland og Frankrig for at se på lignende anlæg, vi har haft besøg af flere eksperter, men vi ved stadig ikke, hvad der præcis er årsagen, siger Erik Wolff, direktør for Sønderborg Varme til JydskeVestkysten.

Han er dog fortrøstningsfuld og er sikker på, at anlægget kommer til at fungere igen. Der har nemlig været masser af bud på hvordan problemet kan løses. Erik Wolff understreger dog, at man ikke køber en løsning ind, før man har en garanti for, at anlægget kommer op at køre igen.

Og selv hvis det ikke kommer i drift igen, har det stadig været en god forretning for fjernvarmekunderne, forklarer Erik Wolff. For sammen med geotermi-anlægget kunne Sønderborg Varme nemlig opføre et flisanlæg til afløsning for et naturgasfyret anlæg.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/pumpe-har-sagt-stop-%C3%A5rsagen-er-stadig-ukendt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078