23948sdkhjf

Aarhus investerer i landstrøm på ny færgeterminal

Aarhus Havn er i øjeblikket i gang med at bygge en ny færgeterminal på Østhavnen.

Når Molslinjens hurtigfærger på Kattegat i slutningen af 2020 flytter hele sin operation til den nye færgeterminal, vil færgerne kunne tanke strøm fra et helt nyt landstrømsanlæg på havnekajen.

Det er resultatet af en fælles investering, som Molslinjen og Aarhus Havn netop har besluttet at foretage.

- Hurtigfærgerne vil således ikke længere skulle bruge brændstof-drevne generatorer til at producere den nødvendige strøm, når skibene ligger i havn, og dermed har vi opnået en mere bæredygtig drift, siger Carsten Jensen, administrerende direktør hos Molslinjen.

Han tilføjer, at det er meget vigtigt for Molslinjens drift, at man også kan holde skibenes systemer kørende, når de ligger i havn om natten. Og det kan nu gøres helt stille og uden emissioner.

3.800 årlige anløb
Både Molslinjen og Aarhus Havn er enige om vigtigheden af at investere i fremtidig bæredygtighed. For Aarhus Havn giver det især mening at bidrage til landstrømsanlægget, fordi der er tale om en investering, som reducerer miljøaftrykket fra 3800 årlige anløb.

- Når hver eneste, færge der ankommer til Aarhus Havn, kan tilsluttes anlægget, er der for alvor noget bæredygtighed at hente. Og desuden kræver anlægget ikke ekstra energi-infrastruktur til terminalen, idet anlægget kan tilsluttes den nuværende infrastruktur,” siger kundechef Nicolai Krøyer.

Hvor stor en investering, der er tale om, ønsker parterne ikke at oplyse. De ønsker heller ikke for nuværende at oplyse navnet på leverandøren af anlægget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.515