23948sdkhjf

CBI er bæredygtig papirisolering

Oplev bæredygtig papirbaseret isolering fra CBI Isolering på stand 68.
CBI Danmark A/S er landsdækkende leverandør af papirisolering. Vi samarbejder eksklusivt med en af Europas førende producenter af papirbaseret isoleringsmateriale, østrigske Isocell. Derudover forhandles isoleringsmaskiner og tilbehør til isolatører og håndværkere.

CBI papirisolering er baseret på miljøvenligt genbrugspapir/aviser med fantastiske isolerings- fugt-, lyd- og brandegenskaber.

CBI papirisolering er særdeles velegnet til alle former for byggeri.
Papirisolering har fremragende isoleringsegenskaber indenfor både bygge- og renoveringsprojekter, ligesom det er et godt, nemt og prisbilligt produkt at anvende, hvis man skal have efterisoleret eksisterende bygninger.
Papirisolering anvendes primært i loftskonstruktioner, i hulmure, i etageadskillelser og i skillevægge.

Selve den praktiske del af isoleringen med papirisolering er nem og tidsbesparende. En professionel isolatør kan f.eks. efterisolere et loftsrum på et almindeligt parcelhus på ganske få timer.
Rent praktisk sker der det, at isoleringen bliver blæst direkte ind i den ønskede placering via en specialmaskine, som er påført en slange. Maskinen har en høj indblæsnings-evne, og på den måde sikres, at papirisoleringen når ud i selv de yderste sprækker og revner, og derved lægger sig på den optimale måde, så man undgår kuldebroer og lignende uhensigtsmæssigheder.

Tænk CO 2 rigtigt
Papirisolering fra CBI Danmark er cellulosebaseret og dermed et organisk materiale, der kan ”ånde.” Det er godt for komforten og miljøet i bygningen, og det er i særdeleshed godt for vores fælles miljø, da det stort set ingen CO2 udleder, hverken ved produktion eller bortskaffelse:

• CBI er fremstillet af genbrugsmaterialer
• Energiforbruget ved fremstillingen er betydeligt mindre end ved uorganiske materialer
• Den CO2, der er optaget i træ fibrene, lagres og bliver ikke frigivet igen
• CBI papirisolering kan indgå i naturens livscyklus ved kompostering

Papirisolering er på alle måder bæredygtigt bygningsmateriale. Det er gennemtestet og godkendt til anvendelse efter EU regler.

Behagelig isolering
CBI papirisolering består af organiske fibre, der ikke kradser eller klør ved anvendelse. Irritation i hud og øjne er ikke til stede; hverken for isolatøren, der placerer isoleringen i væg, gulv eller loft, eller for slutbrugeren, der skal benytte loftsrummet til opbevaring.

CBI er prisbillig papirisolering
Der bruges langt mindre energi på at fremstille papirisolering, og det slår igennem på prisen, som typisk ligger på niveau eller under andre velkendte isoleringsmaterialer. Samtidig giver papirisoleringens hule cellulosefibre en højeffektiv isolerings-evne, både mod varmen om sommeren og mod kulden om vinteren. Ligeledes er papirisolering nem og hurtig at arbejde med. Så når man kigger på isoleringsegenskaberne, miljøet, varmeregningen, tidsbesparelsen ved selve isoleringen og ikke mindst på prisen, så udgør den ”samlede pakke” tungtvejende argumenter, som gør det nemt at træffe beslutning om at benytte bæredygtigt papirisolering.

Kilde: CBI Isolering

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157