23948sdkhjf

Video: LNG som brændstof i kraftig modvind

Det høje udslip af den aggressive drivhusgas methan gør, at LNG i bedste fald er lige så skidt som olie

Flere og flere rederier overgiver sig til LNG, når det kommer til at reducere udledningerne af drivhusgasser hurtigst muligt. 

For flere motortyper er der dog tale om et kæmpe selvmål, fordi der slipper uforbrændt methan ud i atmosfæren, når LNG bliver brugt som drivmiddel. 

Det fremgår en ny rapport, som ICCTThe International Council on Clean Transportation – står bag. Konklusionen er, at hvis skibsfarten vil bidrage til at opnå IMO's klimamål i 2050, er LNG ikke løsningen. 

- Jeg tror, der er en generel simplificering, når vi snakker brændstoffer til transport, i og med at man kun ser på emissionerne fra udstødningen. I det perspektiv lader LNG til at brænde mere rent end konventionelle maritime brændstoffer, men det er ikke hele historien, siger Nikita Pavlenko, der er seniorforsker hos ICCT, i et videoindlæg. 

Han forklarer, at LNG primært består af methan, som opfanger 86 gange så meget varme i atmosfæren over en 20-årig periode, som CO2 gør. Derfor har selv små afvigelser fra den gængse opfattelse af, hvor meget methan der ryger uforbrændt igennem hele livscyklussen fra brønden i undergrunden til udstødningen ombord på skibet, stor indflydelse på, hvor velegnet LNG er som drivmiddel i et klimamæssigt perspektiv.

Ifølge rapporten hænger det methan-udslip, der sker i forbindelse med forbrænding i skibets maskineri, tæt sammen med hvilken motortype, der er tale om. Værst står det til for firetaktsmotorer, der kan køre på både LNG og oliebaseret brændstof (dual fuel), og som ifølge ICCT også er den mest udbredte motortype på skibe, der kan sejle på LNG.

- Det er også den type motor, der er mest udbredt inden for krydstogtindustrien, siger Bryan Comer, der er senior marineforsker hos ICCT, og fortsætter:

- Så når selskaberne snakker meget om at gøre cruise-industrien grønnere, så ligner det måske umiddelbart en god idé at bruge LNG, men tager man de totale klimapåvirkninger med i betragtningerne, er LNG ikke nogen god løsning.

Konklusionernen i ICCT-rapporten svarer til de resultater, som det uafhængige norske forskningsinstitut Sintef tidligere er nået frem til.

Som Energy Supplys søstermedie Søfart tidligere har beskrevet, er der ifølge Sintef kun én motortype, hvor LNG samlet set giver en lavere en udledning af drivhusgasser end konventionelt bunker. Det er MAN's to-takts dual fuel-motor, hvor der bliver indsprøjtet en mindre mængde pilotbrændstof i form af diesel, HFO eller biobrændstof i forbrændingskamret. Det går i forbrænding under komprimering, og når så forbrændingen er igang, sker indsprøjtningen af LNG.

MAN Energy Solutions har tidligere oplyst til Søfart, at der er solgt 260 eksemplarer af den type motor siden introduktionen.

ICCT-rapporten er blevet fremsendt til IMO.

Se Nikita Pavlenko i videoen herunder:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109