Spildevand og vand kan opvarme 400.000 danske hjem
Grøn varme til 400.000 gennemsnitlige parcelhuse.
Så stort er det teoretiske potentiale, hvis man ved hjælp af varmepumper udnytter varmen i spildevand og drikkevand.
Det vurderer Danva.
Det er ikke specielt vanskeligt at udnytte varmen i spildevandet, og teknologien er velkendt. Der er i princippet tale om en varmepumpe, som man kender fra jordvarmeanlæg. I stedet for jorden er det bare vand, der er varmekilden. Og til det formål er spildevandet meget velegnet, fordi temperaturen er forholdsvis høj. Det giver varmepumpen en højere nytteværdi.
- Der er et kæmpe stort potentiale i det her, og der findes ganske enkelt ikke grønnere fjernvarme end at upcycle spildevand, siger Per Holm, direktør i BlueKolding i magasinet Dansk Vand.
Omkring 700 mio. kubikmeter spildevand bliver hvert år renset på de danske renseanlæg, og hvis man udnytter varmepotentialet ved hjælp af varmepumper, vil man teoretisk set være i stand til at opvarme 300.000 gennemsnitlige, danske parcelhuse.
Regnestykket er baseret på resultater fra Kalundborg Forsyning, der har en stor varmepumpe koblet på spildevandet.
Gør man det samme med drikkevandet, vil man kunne opvarme yderligere 100.000 huse.
Sparer atmosfæren for tonsvis af CO2
Den nævnte varmepumpe i Kalundborg sparer hvert år atmosfæren for 16.000 ton CO2, så hvis varmepumper i stigende grad erstatter kulkraft, bliver der tale om en enorm gevinst for klimaet, lyder vurderingen fra Thomas Bo Sørensen, seniorkonsulent i Danva.
- I forhold til klimaeffekten, skal man se på, hvilken opvarmningsform varmepumperne erstatter. Kul er den mest sorte energikilde, vi bruger i dag, så man sparer atmosfæren for meget CO2 ved at erstatte noget af varmen fra kulkraftværker med varme fra varmepumper, siger Thomas Bo Sørensen.
Klimagevinsten bliver endnu større i takt med, at mere og mere af strømmen, der skal drive pumperne, kommer fra vind og andre vedvarende energikilder.
I Kolding udnytter man kun fem procent af potentialet, fordi vandselskaber som udgangspunkt ikke må producere mere varme, end hvad man kan få ud af et anlæg på 250 kW. Ellers kommer man under varmeforsyningsloven.
- Vi vil blive pålagt afgifter og en masse administrativt bøvl. Der er et stort revisionsapparat, der skal startes op, når man kommer under varmeforsyningsloven. De krav kan vi ikke honorere i dag, og derfor må vi lade de 95 procent være, fortæller Per Holm og tilføjer:
- Det bør være et lovkrav, at varmen i spildevandet udnyttes. Det er grotesk, at samfundet skal producere ny varme til erstatning for det, vi bare lukker ud.
