Danske regler fordyrer biogasprojekter
De danske krav til målenøjagtighed, når biogas sendes ud i naturgasnettet, er så skrappe, at biogasprojekterne fordyres unødigt, lyder det fra kritiker.
Af Pris på måleinstrument vælter økonomien
Det er direktør Anker Jacobsen fra Ammongas, der kritiserer kravene for at være for strikse og fordyrende for de danske biogasprojekter.
- Med de krav til målenøjagtighed, som stilles i den eksisterende vejledning, skal man købe et meget dyrt måleinstrument for at overholde kravene. Det kan vælte økonomien i mange biogasprojekter, siger han til Ingeniøren.
Anker Jacobsen peger på, at man i Sverige stiller knap så strikse krav til målenøjagtigheden, hvilket gør, at man kan nøjes med at anvende billigere måleinstrumenter, såsom en foto-ionisationsdetektor eller en IR-detektor, hvor man i Danmark må anvende den noget dyrere gaschromatograf.
Dansk Gasteknisk Center undersøger sagen
Hos Dansk Gasteknisk Center mener Torben Kvist ikke, at der er en umiddelbar sammenlignelighed mellem danske og svenske krav, men han lover, at han vil se på sagen.
- Men vi vil nu kigge nærmere på de svenske regler og se, om vi kan lære noget af dem. Vi er ikke interesserede i at gøre opgraderingen af biogas dyrere end højst nødvendigt, men vi skal på den anden side sikre, at naturgaskunderne får gas med den energimængde, de betaler for, siger han.
Torben Kvist mener dog ikke, at det er prisen på gaschromatografen, der vælter regnskabet i biogasprojekterne.
- Sådan én koster måske 120.000-180.000 kroner, men i det store regnskab kan et skift af måleinstrument måske kun skære en-to øre af prisen på en opgradering, som i forvejen koster en lille krone pr. kubikmeter methan, afhængig af anlægsstørrelse, siger han.
