Vandkraft og affaldsenergi: Rambøll går elektrofuel-vejen i Grønland
Af Grønland har en stor mængde ressourcer til rådighed til produktion af vandkraft. I årenes løb har landet derfor investeret i udvikling af denne vedvarende energikilde og har etableret fem anlæg. Flere anlæg kan etableres, men en væsentlig udfordring i Grønland er, at de potentielle kilder til vandkraft er beliggende langt fra potentielle anvendelser af elektriciteten.
Rambøll skal i en ny undersøgelse vurdere, om produktionen af elektrofuels kan være en måde, hvorpå man kan udnytte nogle af landets vandkraftressourcer og på samme tid reducere Grønlands CO2-aftryk.
Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse.
Som første trin i undersøgelsen skal Rambøll se på mulighederne for at bruge overskudsstrøm fra Nuuks vandkraftværk i Buksefjorden til at generere et elektrofuel ved hjælp af kulstof fra CO2 indfanget fra affaldsenergianlægget i Nuuk.
På det nye affaldsenergianlæg, hvor Rambøll er bygherrerådgiver, vil det at indfange CO2-emissioner fra skorstenen gøre anlægget til et af de mest klimavenlige affaldsenergianlæg i verden.
Foruden installation af udstyr til at indfange CO2 på affaldsenergianlægget vil produktionen af et elektrofuel i Nuuk forudsætte gennemførelse af de nuværende planer om at udvide vandkraftværket i Buksefjorden og etablering af et anlæg til produktion af elektrofuel ved hjælp af vandkraft og indfanget CO2.
Produktion af elektrofuel
Rambøll vil mere specifikt undersøge, hvilke rammebetingelser der kræves for at gøre produktion af et elektrofuel i form af metanol attraktiv.
Som udgangspunkt forventer man, at det kulstof, der indfanges fra affaldsenergianlægget, kan bruges til at producere 11 millioner liter elektrofuel, hvilket udgør energi nok til at forsyne to større bygder med varme og strøm.
Dette projekt alene kan reducere CO2-emissionerne fra Nuuk med mere end 10 procent.
Fordelen ved metanol er, at den kan transporteres effektivt og sikkert til de fjerntliggende bygder, hvor mennesker og virksomheder har brug for energien. De fleste bygder forsynes med elektricitet og opvarmes af dieselgeneratorer eller kedler, der kan konverteres til metanol, hvorved fossile brændsler erstattes med et CO2-neutralt elektrofuel.
God business-case
Hvis løsningen med at bruge vandkraft til at producere elektrofuel videreudvikles, kan den have et betydeligt potentiale for Grønland, men også for andre lande, der ønsker at udnytte CO2.
I øjeblikket er carbon capture internationalt i fokus på kraftværker og affaldsenergianlæg, men indtil videre er der kun få projekter, der er realiseret, delvist på grund af manglen på aftagere af CO2.
- Det kan være en god business case for Grønland. Med adgang til vandkraft til lave marginale omkostninger og med begrænsede muligheder for at bruge det på andre måder kan Grønland være godt positioneret til at producere elektrofuels. Strømproducerende CO2-udledere, der i øjeblikket ikke har adgang til en omkostningseffektiv produktion af elektrofuels, kunne derfor være interesseret. De kan bruge deres CO2 på en god måde, og Grønland kan producere et elektrofuel til egen brug eller til eksport. Dette kan være gavnligt for alle parter, siger Christian Riber.
Grønland har en strategi for at reducere deres CO2-emissioner og sigter mod CO2-neutralitet i den offentlige energiforsyning i 2030.
Undersøgelsen udføres af Rambøll med økonomisk støtte fra Rambøll Fonden som en gave til Grønland. Det indledes i februar 2020, og resultaterne forventes at foreligge i august 2020.
